her er den så - kostplanen :-)

Forleden var der en, der spurgte til min kostplan. Den skriver jeg gerne ned. Der er intet hemmeligt eller skamfuldt over den. Den er på 11.500 KJ og er beregnet på, jeg skal øge med 500 gram om ugen. Den er selvfølgelig lavet til min højde og drøjde.

Morgen:        3 dl A38 1.5%

                      1 dl fibersund

                      15 mandler

Formiddag:   1 grovbolle med syltetøj og en stor gulerod eller 2 stk knækbrød med smør og 4 skiver kødpålæg og 1 frugt eller 2 gulerødder.

Frokost:         5 halve skiver rugbrød med smør og pålæg fra alle grupper og noget grønt – tomat eller          lignende. På hver halve rugbrød skal der en af grupperne på. Der skal være 2 fra gruppe  eller 4.

                      Gr. 1: 1 skive pålæg

                      Gr. 2: 1 skive torskerogn, laks, 2 spsk. hytteost, rejer eller tun

                      Gr. 3: ½ æg, 1 spsk. makrel eller ½ fiskefrikadelle.

                      Gr. 4: ½ banan eller ½ avocado, figenpålæg eller 2 spsk. majonæsesalat.

                      2 dl letmælk.

Eftermiddag: 1 grovbolle med smør, nutella og pålægschokolade eller 4 kiks.

                      1 frugt

Aften:            Mad efter tallerkenmodellen. (4 store kartofler eller 2½ dl kogt ris/pasta eller 100 gram brød + ca 125 gram kød + 1 dl sovs, eller 2 spsk almindelig dressing eller 1 spsk grøn pesto eller 15 mandler + salat eller kogte grøntsager svarende til 2/5 af tallerkenen.)

Senaften:       1 grovbolle eller 4 kiks eller riskiks med chokoladeovertræk.

                      1 frugt

                      2 dl skummetmælkkakao.

Lørdag aften: 200 gram slik.

Det er den i grove træk. Jeg har selvfølgelig variationer. Eksempelvis kan jeg om eftermiddagen vælge en gammeldags isvaffel. Aftensmad kan også være ½ pizza (yeah right :-) )eller 1 rullekekab.

Håber, den kan være til inspiration. 

Umiddelbart ser det jo ud af meget mad, men der skal ikke mange svinkærinder til, før jeg taber mig af den. Jeg har erfaret, man skal faktisk spise en del for at vægtøge! 

Jeg har lært at sætte pris på min kostplan. Det gør, jeg føler mig tryg!

FØLG PLANEN var mit mantra, da jeg var indlagt :-)

Gris på gaflen

I går var jeg til terapi for første gang efter statusmødet. Jeg var godt parat. Havde udfyldt spisedagbøger og øget i vægt. Jeps – havde øget lige præcis 500 gram. Så er man da dygtig J Vi havde en rigtig god samtale. Vi gik igennem min kost den forgange uge og opdagede, at min kost måske ikke er så godt sammensat og alsidig, som er godt for kroppen. 4 dage havde jeg fået rugfler til aften. Det er altså voldsomt meget kulhydrat – og ikke meget stivelse. Kan godt være kalorietallet er passende, men det er jo ikke nok.

 I rigtig lang tid har jeg ikke lavet aftensmad – altså den rigtige slags. Vi har levet af rugbrød og andre nemme løsninger. Det er slut nu. Der skal gris på gaflen. Eller i hvert fald både kød og grøntsager. Jeg synes, det er godt, vi har aftalt det. Nu gør jeg det. Jeg gør det rigtige, fordi det er aftalen. Jeg skyndte mig at fortælle til Viktor, vi skulle have rigtig aftensmad igen. Han blev glad J I går fik vi hakkebøf med kartofler og sovs! Jo jo – der skal ikke mangle noget. I aften er menuen boller i karry.

Jeg fik i øvrigt at vide, hvad de havde aftalt på konference angående min fremtidige behandling. Jeg får de næste 6 uger til at tage de sidste kilo på. Dernæst er der 6 uger med vedligehold. Så skal jeg være uden behandling i 3 måneder for at vise, jeg kan holde vægten. Hvis det lykkes (og det gør det!!!) – så har de noget gruppebehandling, jeg kan komme i. Det er et fint og overskueligt tilbud. Jeg er klar. Jeg synes, det er et privilegium at få behandling igen, så jeg har tænkt mig at benytte mig af det – på den rigtige måde. Jeg vil jo det her. Jeg gider ikke længere bekymre mig så meget over mad. Der er jo en verden derude, der er meget federe end min lille cirkel med mad og kalorier. Så – jeg er klar!

All we need is just a little patience....

Fordømte ventetid! For den da hvor er jeg dårlig til at være i venteposition. Jeg sendte jo min ansøgning til Randers bibliotek, hvor der var ansøgningsfrist i fredags. Jeg var klar allerede fredag kl. 12 til at høre, om jeg skulle til samtale! Forestil jer lige, hvor lang min weekend og de sidste dage har været. Magter virkelig ikke at vente mere. Viktor siger, jeg skal slå det ud af hovedet; jeg kan alligevel ikke gøre noget. Det er jo logik for burhøns, men hvordan pokker slår man noget ud af hovedet, der fylder så meget?

Ca. hver andet minut tjekker jeg mail. Det på trods af, at hvis jeg får en mail, så viser min telefon det. Hvis der intet ikon er på mobil, så er der ingen mail. Igen – logik for burhøns. Men ikke for mig. Hvad nu hvis alligevel? Så jeg tjekker igen og igen. Måske sender de svar med posten…. Så jeg tjekker posten jævnligt. Hvis der har været post en gang, så kommer han nok ikke igen senere. Logik for burhøns. Men ikke for mig. Nej, nej – jeg tjekker postkassen med jævne mellemrum.

Damn! Al min energi bruges på at vente. Der er kommet 500 ansøgninger. Femhundrede!!! Det er til 5 stillinger – men alligevel. Det er eddermame mange. Hvordan skal de få øje på mig i mængden? Og – så er der lige det der med, jeg endnu ikke er færdiguddannet…. Så – hvis jeg ikke får stillingen, så er alt håb ikke ude. Jeg bliver jo færdiguddannet om ½ år. Men jeg vil bare så gerne. Vil rigtig gerne have stillingen – og vil rigtig gerne have det der selvtillidsboost. Skrev over Facebook til en bibliotekar og spurgte, om de vidste, hvornår der ville komme svar. ”I løbet af ugen håber jeg J” lød svaret. Nu er ugen altså snart gået. Let me know!!!

Det her blev et lidt aparte indlæg. Har også andet på hjerte, så jeg tror, jeg opretter endnu et indlæg. To på en dag? Det er i sandhed nye tider J

den vægt - den vægt

Endnu et indlæg om vægten. Utroligt at et tal skal styre mit liv på den måde. Eller – tallet styrer faktisk ikke så meget mig mere; men jeg bliver bedømt på det. Hvis jeg har taget på, så er det flot – endda selvom jeg fortæller, jeg ikke følger planen. Hvis jeg taber mig, så er det galt, selvom jeg fortæller, jeg følger planen. Jeg bliver mistænkeliggjort – og det kan jeg jo godt forstå… til dels. For – jeg lyver ikke, og jeg har ikke løjet gennem mit forløb. 

Jeg drikker ikke vand før vejning og den slags. Jeg laver ikke alle mulige anorektiske krumspring, som jeg plejer.

Nåmen, forleden i mestringsgruppe havde jeg øget med 700 gram. Super godt gået. Masser af anerkendelse. Har faktisk endda fulgt planen – så det er jo godt. 2 dage senere skulle jeg så til noget statussamtale. Så var vægten gået 400 gram ned. Altså – et vægttab på 400 gram på to dage. Det er jo ikke realistisk! Men… det første kvarter af samtalen gik med at undre sig over min vægt. Hallo! Jeg siger jo, jeg ikke forstår det. Jeg forstår heller ikke, når den stiger 300 gram på en dag. Men der bliver ikke stillet så mange spørgsmålstegn ved det. Argghhh!!!! 

Heldigvis skubbede psykologen vægtkurven til side, og så talte vi mere generelt. Og det var godt! For dælen hun er en kompetent dame, psykologen. Hun formår at nå ind, hvor jeg virkelig mærker mig selv. Vi talte om det sædvanligt – jeg er en god kompetence at have i gruppen, fordi jeg kan mange gode råd til de andre. Men jeg glemmer nok mig selv lidt…. Eller det gør jeg! 

Jeg forklarede, at grunden til jeg kommer med gode råd er, at jeg er på en måde længere i forløbet end de andre. Jeg har siddet med alle tankerne før. Jeg kender de gængse råd. Jeg ved meget mere om sygdommens væsen end de andre, fordi de er nydiagnostiserede. Derfor vil jeg jo gerne være sød og rar og dele ud. Og sørge for alle har det godt. Og udfylde pinlige pauser. Og kommentere og anerkende…. Og alt muligt andet. Alt det gør, at det er rigtig svært at nå ind til MIG. Jeg kan jo alt! Psykolog påpegede, at det måske i virkeligheden var mig, der var mest syg, fordi jeg faktisk har været syg i lang tid, og mine problematikker er svære at få has på. BUM! 

Summa summarum – det endte med at blive et godt statusmøde, hvor der kom nogle ting frem, som jeg faktisk ikke selv var helt klar over. Det er godt. Det bliver godt! Jeg er klar til de sidste 4 kilo!

Tanker om arbejde

Jeg har lige færdiggjort to ansøgninger til stillinger som bibliotekar. Det er drømmestillinger. Der er dog et lille bitte men. De er allerede fra 1/10, og jeg er jo først færdig med min uddannelse i januar 2014. Jeg håber, de vælger at overse den lille detalje og lader mig i det mindste komme til samtale. Jeg tænker selvfølgelig også, at det nok bliver hårdt at arbejde 37 timer om ugen samtidig med, jeg færdiggør min uddannelse. Bare tanken om at arbejde 37 timer om ugen er hård. 

Jeg har jo ikke arbejdet så meget i…. 6 år vel efterhånden… eller lidt mere. Var jo sygemeldt 1½ års tid, inden jeg begyndte på skolen. Selvom jeg har gået i skole i over 4 år nu, så har nogle af mine semestre jo været små, fordi jeg har været en del sygemeldt, da jeg var indlagt. De semestre jeg har fulgt de sidste par år, har jeg måske været afsted et par gange om ugen. Resten af tiden har jeg arbejdet hjemme. Selvom jeg har arbejdet en del hjemme, er det jo ikke helt det samme,

MEN – jeg vælger at være positiv og optimistisk og tro på, jeg kan klare fuldtidsarbejde, mens jeg gør mit projekt færdig. Jeg arbejder i gruppe i det sidste halve år, og det er vist godt nok, selvom jeg normalt ikke magter at arbejde i gruppe J Det skal nok gå. 

Tanken om at komme ud og arbejde er i hvert fald motiverende og gør det nemmere at spise efter planen. For ja – jeg holder ved endnu. 

Vægttab

Easy comes – easy goes. Det er en sandhed, jeg kan nikke genkendende til. De sidste gange til vejning har jeg jo øget så fint – endda uden at følge planen helt J I den sidste uge har jeg så haft blod på tanden og været topmotiveret. Jeg har fulgt planen uden at snyde. Og så har jeg tabt mig et kilo på 1 uge. Min krop giver altså ikke mening… eller det gør den jo nok alligevel. Jeg vidste jo godt, at vægtøgningen den sidste tid har været sær, forstået på den måde jeg ikke har spist nok til at øge. Måske er det min krop, der er ved at være i orden – altså der er måske noget cyklus i gang. Er i hvert fald ikke bekymret over vægttabet. Det er bare et lille bump på vejen. Intet problem. Det gode er, at jeg følger kostplanen! Det er sgu længe siden, jeg har fået banan til frokost og kakao til senaften.

Var til terapi efter vejning ved Lola 2. Eftersom det kun var gang nummer to, var jeg spændt på, om hun kunne leve op til mit førstehåndsindtryk. Det kunne hun heldigvis. Hun er altså en kompetent dame. Hun udtrykte selvfølgelig bekymring over vægten. Snyder jeg mon? Men da jeg fik hende forklaret, at jeg var ærlig tog vi udgangspunkt i det og havde en rigtig givende og god snak. Det er altså guld værd. Vi talte om, hvad jeg forbinder med at være helholdsvis tyk og tynd. 

Jeg har jo gennemgået noget af et personlighedsskifte. Var at være introvert, genert – grænsende til social angst, B-menneske, sofakartoffel, bekymret er jeg nu udadvendt, har ikke problemer med at være social, A-menneske, aktiv og rimelig ligeglad med, hvad andre tænker. Alt det første forbinder jeg med at være tyk – og de sidste hænger så sammen med at være tyk. Og vi ved jo alle, at alt over BMI 17 er tyk J Så tror da pokker, jeg er bange for at tage på. Hvis jeg tror, jeg vender tilbage og bliver mit gamle usikre jeg. Sort og hvid! Må finde de smukke farver, der ligger imellem.

Summa summarum – jeg er stadig top motiveret til at tage på og fortsætte den gode udvikling. .. selvom jeg er død nervøs for mi morgen, hvor vi skal have gæster til spise og druk. Mad, is, chips og drikke kalorier i rom…. Pyha! Potentielt angstfremkaldende…. Men jeg gør det, fordi jeg vil, og fordi det er fedt!!!

Stadig inde i kampen

Det går stadigvæk godt. Det er svært at vælge rigtigt hver gang, og det er voldsomt angstfremkaldende at drikke kalorier igen. Mælk og cacao. Har endda købt den rigtige cacao – og ikke den sukkerfrie, som jeg godt kunne være fristet til J

Men jeg vil den her gang. Vil de sidste kilo i mål, så jeg kan prøve at stabilisere. Nu har jeg skulle tage på de sidste tre år. Havde vist en uge eller to med vedligehold, men jeg tabte mig så grundigt, at det var øgning igen. Og så blev målvægt sat i vejret. Så ingen vedligehold til mig… Men nu vil jeg! Jeg gider ikke lade maden styre mit liv. Jeg vil og kan så meget andet.

Anoreksien trækker i mig. Det er helt vildt. Forleden valgte jeg at købe en dårligere kvalitet smør, fordi der var lidt færre kalorier i. Altså! Jeg er begyndt at læse en masse om anoreksi på Instagram. Hallo! Tæller ikke kalorier som sådan… men jeg drømmer om at købe light produkter og gulerødder J Jeg gøre det ikke. Jeg vælger rigtigt!

Jeg håber, det er de sidste krampetrækninger, inden den giver helt slip. 

vægtøgning

I går var jeg i mestringsgruppe. Havde faktisk øget med 1 kg på de 14 dage siden sidst. Det er skisme da imponerende. Nu er jeg så en kende nervøs over at følge min kostplan helt. Hvis jeg øger rigtigt uden at spise helt nok, hvad pokker øger jeg så ikke med, hvis jeg spiser det hele? Jeg har besluttet mig for, det må komme an på en prøve. Jeg er nødt til at følge planen. Det har jeg jo sagt. I øvrigt var det okay med Risskov, at jeg følger den gamle plan. De stiller sig dog lidt tvivlende om, hvorvidt jeg er i stand til det. Jeg tror på det.  Jeg er stadigvæk topmotiveret. Dog kan jeg godt mærke, det er svært i dag. Jeg spiser det, jeg skal. Men jeg har stor trang til at bevæge mig.

I denne sommer har jeg ikke bevæget mig nær så meget, som jeg plejer. Det er godt! Meeen – det er sgu lidt hårdt alligevel. Kan godt mærke, hvordan det trækker i mig at cykle en masse – eller gå lange ture. Jeg gav lidt efter i dag og cyklede en lang tur…. Efter at have gået en tur med Viktor.

Det vigtigste for mig lige nu er altså, jeg er motiveret. Og jeg er ikke ved at dø over det ekstra kilo. Synes mine kraveben er mindre tydelige. Men det er sgu egentlig okay. Er for gammel til, det er charmerende med alt for udstående kraveben. Så det er sgu okay.