torsdag den 8. august 2013

Vægttab

Easy comes – easy goes. Det er en sandhed, jeg kan nikke genkendende til. De sidste gange til vejning har jeg jo øget så fint – endda uden at følge planen helt J I den sidste uge har jeg så haft blod på tanden og været topmotiveret. Jeg har fulgt planen uden at snyde. Og så har jeg tabt mig et kilo på 1 uge. Min krop giver altså ikke mening… eller det gør den jo nok alligevel. Jeg vidste jo godt, at vægtøgningen den sidste tid har været sær, forstået på den måde jeg ikke har spist nok til at øge. Måske er det min krop, der er ved at være i orden – altså der er måske noget cyklus i gang. Er i hvert fald ikke bekymret over vægttabet. Det er bare et lille bump på vejen. Intet problem. Det gode er, at jeg følger kostplanen! Det er sgu længe siden, jeg har fået banan til frokost og kakao til senaften.

Var til terapi efter vejning ved Lola 2. Eftersom det kun var gang nummer to, var jeg spændt på, om hun kunne leve op til mit førstehåndsindtryk. Det kunne hun heldigvis. Hun er altså en kompetent dame. Hun udtrykte selvfølgelig bekymring over vægten. Snyder jeg mon? Men da jeg fik hende forklaret, at jeg var ærlig tog vi udgangspunkt i det og havde en rigtig givende og god snak. Det er altså guld værd. Vi talte om, hvad jeg forbinder med at være helholdsvis tyk og tynd. 
Jeg har jo gennemgået noget af et personlighedsskifte. Var at være introvert, genert – grænsende til social angst, B-menneske, sofakartoffel, bekymret er jeg nu udadvendt, har ikke problemer med at være social, A-menneske, aktiv og rimelig ligeglad med, hvad andre tænker. Alt det første forbinder jeg med at være tyk – og de sidste hænger så sammen med at være tyk. Og vi ved jo alle, at alt over BMI 17 er tyk J Så tror da pokker, jeg er bange for at tage på. Hvis jeg tror, jeg vender tilbage og bliver mit gamle usikre jeg. Sort og hvid! Må finde de smukke farver, der ligger imellem.


Summa summarum – jeg er stadig top motiveret til at tage på og fortsætte den gode udvikling. .. selvom jeg er død nervøs for mi morgen, hvor vi skal have gæster til spise og druk. Mad, is, chips og drikke kalorier i rom…. Pyha! Potentielt angstfremkaldende…. Men jeg gør det, fordi jeg vil, og fordi det er fedt!!!

6 kommentarer:

  1. Virkelig way to go, det er så fedt at du er kommet ind på sporet af kostplanen! Det er så let at lade være, men når man først kommer ind på det igen, lærer man det stille og roligt igen og man får en meget bedre samvittighed.
    Bare klø på! Vi hepper alle med som læsere. :-)

    Kram fra Annemette.
    http://fragmentsinphotos.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Og tak for heppene - det betyder meget at vide, jeg ikke kæmper alene :-) Har i øvrigt været inde og se dine billede indlæg. Spændende billeder. Meget sigende

      Slet
  2. Kroppen er en underlig mekanisme ( den er jo slet ik til at regne ud) og det er måske heller ikke meningen.
    Jeg syntes det er flot du har fulgt kostplanen, og håber virkelig på dine vegne at det måske er et tegn på at kroppen snart kommer til at fungere (- cyklus, vi venter på dig)
    Du ved godt, vi alle ved godt at man ik er tyk når BMI'et siger 17 ( langt fra)
    Og jeg er sikker på du ikke vil vende tilbage til at blive som du var før. Det hænger ik sammen med vægten, du kan ikke bare ende tilbage i det gamle efter sådan en udvikling du har været igennem!

    Det er dejligt at høre du stadig er top motiveret og håber motivationen holder ud helt til i aften, så du kan nyde godt af livets goder ( hygge - med det der hører til)
    Du fortjener både maden, isen, chips og drinks ligesom alle de andre også får :)
    Efter min mening, så fortjener du det måske endda ekstra meget !
    Håber du får en god aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Ja, kroppen giver altså ikke ret meget mening. Men den der cyklus. Altså - jeg ved jo godt, det er godt at have menstruation... og jeg vil også gerne have det igen... nogengange. Allerhelst vil jeg gerne være fri for det. Det er jo det sidste synlige, der hænger fast fra anoreksien. Og når jeg får menses igen, så er jeg jo rask. Og det er eddermame skræmmende. At ramme målvægt er en ting. Men at få menstruation er altså lidt farligt. Jeg troede, jeg havde fået det forleden. Panik! Men når jeg får det, så vil jeg fejre det. Det er jo godt, og det er super godt for mine knogler!

      Tak fordi du skriver, jeg fortjener chips og mad. Der gik faktisk godt... så´n da :-) Følte lidt, jeg mistede kontrollen. Det er skræmmende. Men det er vejen frem

      Slet
  3. Ja, altså, det giver ikke altid mening med de udsving på vægten - men sejt, at du følger din kostplan nu! Virkelig. Bliver helt glad på dine vegne :-)

    Og kan godt forstå, at det er angstprovokerende at øge, når det er de ting, du forbinder med et bmi over sytten ;-) Den pokkers sort-hvide tænkning! Jeg tror nemlig, som du siger, at det er dét, det er. Jeg tror ikke, din udvikling personlighedsmæssigt, følger din vægt. Jeg tror, det er to særskilte ting. Du har lært en masse, som du ikke bare sådan lige glemmer, hvis du vejer lidt mere. Det kan jeg i hvert fald ikke forestille mig.

    Og så er det ret vildt at tænke på, at du har været grænsende til socialangst... Og alligevel lidt rart. Forstået på den måde, at jeg måske engang også kan nyde at være lidt social. Måske...

    Knus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Og du har ret. Jeg ved det jo godt - men et er fornuften, noget andet er den irrationelle angst, der bare fylder. Fordi det er jo mig, der har ændret mig, fordi jeg har udviklet mig. Jeg er blevet mere moden. Jeg har været igennem masser af terapi. Jeg har fundet kærligheden. Alt det er ikke sket, fordi jeg har tabt mig!

      Godt du kan finde lidt trøst i, at jeg har været så genert og social angst, at det forhindrede mig i at gøre rigtig mange ting. Sagde nej til alt og alle, fordi jeg ikke magtede alle de følelser omkring det. Så - det bliver bedre! :-) .. også for dig

      Slet