torsdag den 22. august 2013

Gris på gaflen

I går var jeg til terapi for første gang efter statusmødet. Jeg var godt parat. Havde udfyldt spisedagbøger og øget i vægt. Jeps – havde øget lige præcis 500 gram. Så er man da dygtig J Vi havde en rigtig god samtale. Vi gik igennem min kost den forgange uge og opdagede, at min kost måske ikke er så godt sammensat og alsidig, som er godt for kroppen. 4 dage havde jeg fået rugfler til aften. Det er altså voldsomt meget kulhydrat – og ikke meget stivelse. Kan godt være kalorietallet er passende, men det er jo ikke nok.
 I rigtig lang tid har jeg ikke lavet aftensmad – altså den rigtige slags. Vi har levet af rugbrød og andre nemme løsninger. Det er slut nu. Der skal gris på gaflen. Eller i hvert fald både kød og grøntsager. Jeg synes, det er godt, vi har aftalt det. Nu gør jeg det. Jeg gør det rigtige, fordi det er aftalen. Jeg skyndte mig at fortælle til Viktor, vi skulle have rigtig aftensmad igen. Han blev glad J I går fik vi hakkebøf med kartofler og sovs! Jo jo – der skal ikke mangle noget. I aften er menuen boller i karry.


Jeg fik i øvrigt at vide, hvad de havde aftalt på konference angående min fremtidige behandling. Jeg får de næste 6 uger til at tage de sidste kilo på. Dernæst er der 6 uger med vedligehold. Så skal jeg være uden behandling i 3 måneder for at vise, jeg kan holde vægten. Hvis det lykkes (og det gør det!!!) – så har de noget gruppebehandling, jeg kan komme i. Det er et fint og overskueligt tilbud. Jeg er klar. Jeg synes, det er et privilegium at få behandling igen, så jeg har tænkt mig at benytte mig af det – på den rigtige måde. Jeg vil jo det her. Jeg gider ikke længere bekymre mig så meget over mad. Der er jo en verden derude, der er meget federe end min lille cirkel med mad og kalorier. Så – jeg er klar!

15 kommentarer:

  1. Du er simpelthen så sej, thumbs up, dit liv venter på dig lige om hjørnet!

    Ps. Hvis du føler at sovs og kartofler hver dag til aftensmad er lidt for stor en mundfuld, så er både tærter og omeletter fantastiske løsninger. Let, alsidigt, køleskabs-opryddende og ikke mindst, lækkert!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-) Og ja - tærter om omeletter er nemmere at overskue end tung mad :-)

      Slet
  2. Hvor er det fedt at høre!
    Man kan høre du vil kæmpe, på trods af du ved der er en kamp.
    Du kan jo også lave ris og pasta - der er masser af alternativer!
    Held og lykke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Er også selv ret glad for at være inde i kampen igen :-) det andet er for dumt og energikrævende.
      Ja, pasta og ris er også fine alternativer. Vi fik ris forleden :-)

      Slet
  3. Hold da op, det var da en ny måde at tilbyde behandling på :-) Egentlig bryder jeg mig ikke om den der "hvis du kan holde vægten, må du få behandling - ellers ikke". Det er lidt straf og belønning. For mig er det demotiverende - ligesom timeout har været det. Det får mig til at give op. Men altså, det er jo fedt, hvis det virker for dig! Virkelig! :-)

    Og sejt med rigtig aftensmad igen! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det der med timeout har jeg heller ikke fattet. Man har det allersværest - anoreksien viser tænder i den grad, man taber sig - og så skal man så klare kampen selv, fordi de lukker en ude i en uge, fordi man har vovet ikke at tage på.

      Men den her gang giver det mening, at jeg skal gå uden behandling. Jeg har tidligere brugt Risskov som en sovepude. Jeg har ikke rigtig ændret noget; altså jeg ville gerne ændre noget, men jeg fik det aldrig gjort. Jeg lullede mig selv ind i noget falsk tryghed ved at sige til mig selv, at så længe jeg var tilknyttet dernede, så gik det nok. Jeg er kommet så langt, at jeg godt selv kan tage større ansvar.

      Ja - det er faktisk fint at spise rigtig aftensmad igen. Det er mere rigtigt :-) Hvad med dig? Får du varm aftensmad? Da vi var indlagt sammen, lavede du aldrig varm mad, kan jeg huske :-)

      Slet
    2. Okay, det lyder meget fornuftigt så! :-)

      Altså, jeg laver faktisk ikke rigtigt mad. Kødet spiser jeg koldt - det er altid færdigkøbt. Ja, ikke just sundhedsanbefalingerne, vel? Men sådan er det altså. Og så spiser jeg brød til, som dog bliver varmet og dressing og salat..

      Slet
  4. Hej Bettina!

    Må jeg se din kostplan? Eller andres, som læser m herinde!

    Kunne godt bruge lidt retningslinier i forhold t vægtøgning!

    Det er helt forståeligt, hvis ikke!..

    Min mail: mpmariaped@gmail.com

    SvarSlet
  5. Hej igen!

    Jeg kan ik se, om mit opslag er dér!

    Jeg prøver igen....!

    Hej Bettina!

    Må jeg se din kostplan! Kunne godt bruge nogle retningslinjer!

    Det er heeelt forståeligt, hvis du siger nej!

    Andre måske?

    Og godt kæmpet!

    Kh. Maria

    mpmariaped@gmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig må du se min kostplan. Der er intet hemmeligt i den :-) Jeg håber, den kan være med til at inspirere dig. Men det er selvfølgelig bedst, man har sin egen individuelle plan.

      Kan forstå på dit indlæg, du også kæmper?

      Slet
    2. Tak for kostplan! Ja, med næb og kløer! 18 17 år med den sygdom! :'(. Du gør det godt, men husk nu AT SKRIVE FOR DIN EGEN SKYLD!
      Kh. Maria

      Slet
  6. Hej Bettina

    Jeg har læst din blog, og dine dagbøger fra da du var indlagt på G. Jeg skal selv indlægges derude, og jeg vil blot fortælle dig, at det har givet mig SÅ MEGET mere ro på, at læse helt simple hverdagsting derude fra. Jeg er da stadig panisk angst, især over det der kilo om ugen (og jeg har mange kilo at hente ind - derved mange uger). Men jeg vil også gerne være rask og få noget ud af mit liv igen. Du er virkelig en figther! Stor respekt herfra! Og tak fordi du deler dine tanker.

    KH Amalie
    www.amaliegarff.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Amalie,

      Hvor er jeg glad for at læse, du har fået ro på ved at læse min blog. Det er jo nemlig også en del af meningen med den - at fortælle, at der er en vej ud af anoreksien, og hvis man skal have ekstra støtte, så findes det. Det er hårdt at være indlagt, men det er endnu hårdere at kæmpe med en spiseforstyrrelse på egen hånd i mange år. At blive indlagt ½ år er måske umiddelbart lang tid, men det er en rigtig god investering for ens fremtid. Du er jo ung og har masser af tid. ½ år ud af et helt liv er jo ingenting.

      Da jeg skulle indlægges, hjalp det mig at tænke på det som et højskole ophold. Mange tykke mennesker tager på højskole for at lære at tabe sig. Jeg tog på "højskole" for at lære at tage på.

      Jeg krydser fingre for dig! Du virker som en gæv pige. Du skal nok komme ud på den anden side og have det meget bedre og nyde dit liv :-)

      Slet
    2. Jeg håber også, at min blog engang kan have samme effekt :-) Indtil videre håber jeg, at den kan give et lille indblik i det at have anoreksi. Og forhåbentlig en dag, at der findes en vej ud af det!

      Du har ret i, at ½ år ud af et helt liv ikke er meget, og nu vil jeg altså have mit liv igen :)
      Det er en god tanke med "højskolen" - det virker også sådan lidt højskole-agtigt derude. Det hjalp ihvertfald mig, at se det ikke var lange hvide gange og små rum med hospitalssenge ;-) Det er det jo langt fra!

      Mange tak! Og god kamp - du er virkelig sej! Stor respekt herfra :)

      Slet
  7. Hej Betina
    Jeg er holdt op med, at bruge mine google profiler o.l.., men kan ikke fjerne kommentarer herfra (hele mit navn indgår, så popper op i søgefelt). Kan du evt. slette dem for mig?
    Håber du har det godt :-)
    /Amalie

    SvarSlet