Endnu et
indlæg om vægten. Utroligt at et tal skal styre mit liv på den måde. Eller –
tallet styrer faktisk ikke så meget mig mere; men jeg bliver bedømt på det. Hvis
jeg har taget på, så er det flot – endda selvom jeg fortæller, jeg ikke følger
planen. Hvis jeg taber mig, så er det galt, selvom jeg fortæller, jeg følger
planen. Jeg bliver mistænkeliggjort – og det kan jeg jo godt forstå… til dels.
For – jeg lyver ikke, og jeg har ikke løjet gennem mit forløb.
Jeg drikker ikke
vand før vejning og den slags. Jeg laver ikke alle mulige anorektiske
krumspring, som jeg plejer.
Nåmen,
forleden i mestringsgruppe havde jeg øget med 700 gram. Super godt gået. Masser
af anerkendelse. Har faktisk endda fulgt planen – så det er jo godt. 2 dage
senere skulle jeg så til noget statussamtale. Så var vægten gået 400 gram ned. Altså
– et vægttab på 400 gram på to dage. Det er jo ikke realistisk! Men… det første
kvarter af samtalen gik med at undre sig over min vægt. Hallo! Jeg siger jo,
jeg ikke forstår det. Jeg forstår heller ikke, når den stiger 300 gram på en
dag. Men der bliver ikke stillet så mange spørgsmålstegn ved det. Argghhh!!!!
Heldigvis skubbede psykologen vægtkurven til side, og så talte vi mere
generelt. Og det var godt! For dælen hun er en kompetent dame, psykologen. Hun formår
at nå ind, hvor jeg virkelig mærker mig selv. Vi talte om det sædvanligt – jeg er
en god kompetence at have i gruppen, fordi jeg kan mange gode råd til de andre.
Men jeg glemmer nok mig selv lidt…. Eller det gør jeg!
Jeg forklarede, at
grunden til jeg kommer med gode råd er, at jeg er på en måde længere i forløbet
end de andre. Jeg har siddet med alle tankerne før. Jeg kender de gængse råd. Jeg
ved meget mere om sygdommens væsen end de andre, fordi de er nydiagnostiserede.
Derfor vil jeg jo gerne være sød og rar og dele ud. Og sørge for alle har det
godt. Og udfylde pinlige pauser. Og kommentere og anerkende…. Og alt muligt
andet. Alt det gør, at det er rigtig svært at nå ind til MIG. Jeg kan jo alt! Psykolog påpegede, at det måske i virkeligheden var mig, der var mest syg, fordi jeg faktisk har været syg i lang tid, og mine problematikker er svære at få has på. BUM!
Summa
summarum – det endte med at blive et godt statusmøde, hvor der kom nogle ting
frem, som jeg faktisk ikke selv var helt klar over. Det er godt. Det bliver
godt! Jeg er klar til de sidste 4 kilo!
Hun lyder virkelig også kompetent! Og det lyder meget rigtigt og genkendeligt, det I er nået frem til :-) Du ER nemlig rigtig god til at give andre gode råd - og det er bestemt ikke en dårlig ting. Jeg har selv fået det samme før. MEN du er selv så syg, at du rent faktisk ikke formår at bruge de råd. Som du selv siger, har du været syg i mange år og har allerede prøvet det meste. For nogle af de andre er det måske første gang, de hører disse ting. Fedt, at du har en psykolog, som rent faktisk ser DIG! For DU skal ikke glemmes - du skal også have hjælp! Det kan være faren ved at være i gruppebehandling med andre, som måske ikke er helt så langt.. Men jeg tror på, at det kan lykkes - jeg tror på DIG. Du er sej og meget bevidst om, hvad der sker. Du skal nok klare det!
SvarSletOg så med hensyn til den vægt... Hvor har jeg selv været frustreret over den mange gange! Det med, at det ikke er så mærkeligt, hvis vægten stiger en del på en enkelt dag - men hvis den falder tilsvarende de to næste, SÅ er det rød alarm! Det er altså bare ikke altid, at der findes en fornuftig forklaring..