Jeg har lige
færdiggjort to ansøgninger til stillinger som bibliotekar. Det er drømmestillinger.
Der er dog et lille bitte men. De er allerede fra 1/10, og jeg er jo først
færdig med min uddannelse i januar 2014. Jeg håber, de vælger at overse den
lille detalje og lader mig i det mindste komme til samtale. Jeg tænker
selvfølgelig også, at det nok bliver hårdt at arbejde 37 timer om ugen samtidig
med, jeg færdiggør min uddannelse. Bare tanken om at arbejde 37 timer om ugen
er hård.
Jeg har jo ikke arbejdet så meget i…. 6 år vel efterhånden… eller lidt
mere. Var jo sygemeldt 1½ års tid, inden jeg begyndte på skolen. Selvom jeg har
gået i skole i over 4 år nu, så har nogle af mine semestre jo været små, fordi
jeg har været en del sygemeldt, da jeg var indlagt. De semestre jeg har fulgt
de sidste par år, har jeg måske været afsted et par gange om ugen. Resten af
tiden har jeg arbejdet hjemme. Selvom jeg har arbejdet en del hjemme, er det jo
ikke helt det samme,
MEN – jeg vælger
at være positiv og optimistisk og tro på, jeg kan klare fuldtidsarbejde, mens
jeg gør mit projekt færdig. Jeg arbejder i gruppe i det sidste halve år, og det
er vist godt nok, selvom jeg normalt ikke magter at arbejde i gruppe J Det skal nok gå.
Tanken om at komme
ud og arbejde er i hvert fald motiverende og gør det nemmere at spise efter
planen. For ja – jeg holder ved endnu.
SÅ sejt!
SvarSletSå skal du også "bare" huske at mærke efter, når du først kommer igang. Huske, at det ikke er et nederlag at sige stop, hvis det bliver for meget :-)
Krydser fingre for, at du kommer til samtale!
Knus
Tak - og tak fordi du lige minder mig om, at det ikke er nederlag at sige stop. Det er jo et sundhedstegn :-)
SletHåber, dine krydsede fingre hjælper :-)
Kære Bettina
SvarSletJeg har aldrig før læst din blog! Holder mig normalt fra alt og alle, der handler om anoreksi, da jeg selv er syg og kan mærke klart og tydeligt, at jeg blir negativt påvirket!
Ved at læse et par af dine indlæg (som jeg faldt over, der j googlede noget helt andet) blev jeg også påvirket ganske vist - men på en anden mere positiv måde!
Jeg vil blot sige dig, at jeg synes, du kæmper enormt flot! Jeg kender det, du beskriver ret godt efter mange mange år med anoreksiens op og nedture.
Held og lykke fremover....!.
Kh. Maria
Kære Maria,
SletMange tak for dine ord! Jeg er glad for dit indlæg. Meningen med min blog er netop at illustrere kampen mod anoreksi. Alt det der pro pjat kan vi ikke bruge til noget.
Og tak fordi du anerkender min kamp. Du kender åbenbart turen. Håber, du også er klar til kamp :-)
Held og lykke til dig også :-)
Krydser så meget fingre for, atju fåe et job, de hænger jo ikke ligefrem på træerne i øjeblikket.
SvarSletJeg står selv i samme situation nu her om fem måneder, så håber skam, at der også er et lille job til mig til den tid.
Sorry for tastefejlene, blogger lige fra min iPad :-)
SvarSlet