Skal da lige love for, jeg har mærket konsekvenser af anoreksiens forunderlige væsen i dag. Det kunne jeg godt være foruden…. Men … det er jeg så ikke. Mine tænder er i forfærdelig stand, efter jeg hele mit liv har skåret voldsomt meget tænder om natten. Jeg har skåret mig igennem en del tandbøjler, og i mine selvhadende perioder brugte jeg slet ikke skinne. Det var jo lige meget. Det har så heller ikke gjort sagen mindre af, jeg har kastet op nogle gange. Altså – vi snakker max 2-3 gange om ugen i 1-2 år. Men det er altså nok til, mine tænder er totalt fucked up. Fortænderne er næsten gennemsigtige. En af tænderne er smuldret helt forneden. Altså vi snakker sgu et helt hjørne af en tand, der mangler.
Måtte så til tandlæge i dag… kan jo ikke se sådan ud. Han var noget duperet (naaah – nok ikke ret rette ord J) over mine tænders tilstand. Jeg fik taget billeder og aftryk. Han tager det med på konference og laver en plan med de andre. Bør jeg mon føle mig beæret over at så mange skal diskutere mine tænder??? Nok ikke. Pyha – er vildt ironisk. Det er nemmest. Vil ikke blive gal og sur over det. Det kan jo ikke laves om. Jeg kan bare sørge for at minimere skaderne og få lavet en masse. Altså vi snakker kroner, broer, bøjle og hvad ved jeg. Næste gang jeg skal derover, vil jeg få planen præsenteret… og jeg skal så overveje, i hvor stor grad økonomien skal bestemme. Den skal bare overhovedet ikke bestemme noget. Det skal være i orden, om jeg så skal låne 100.000 i banken!
Ellers god dag med pensionist træning og shopping
Ingen kommentarer:
Send en kommentar