Tænk hvis jeg en dag blev helt rask. Jeg aner knap nok, hvad rask egentlig er. Jeg føler, jeg har det okay. Er man så rask? Jeg føler mig så´n lidt rask….. indtil muligheden for et ændret måltid kommer frem. Så panikker jeg. Eller hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved min laaaangsomme spisning. Tør ikke lave de sidste par ting om. Som om jeg ønsker at fastholde mig selv i noget sygt. Men jeg er virkelig bange for at give slip. Bange for lyst og grådighed skal tage over og dominere i al evighed.
Lige nu går det jo godt. Men jeg drømmer alligevel om at spise for lidt. At tage for lidt. At tabe mig. Gad vide hvornår det bliver erstattet af noget rationelt? Nu skal jeg ikke til Risskov i 14 dage i streg. Altså ingen vejning og ingen behandling i 14 dage. Kan jeg så holde motivationen? Jeg skal jo bare spise. Jeg vil gerne… men jeg vil også gerne undvære noget mad… og bare dyrke lidt mere motion. Og bare svømme lidt… og bare forbrænde sindssygt mange kalorier. Damn… savner den der blive høj fornemmelse. Kan håbe, livet kan tilbyde det en dag…
Hej Bettina. Hvor jeg dog kender dine tanker for denne dag. Kender det ud og ind. At ønske sig tilbage, og alligevel ikke. Ville bare lige sige jeg sender dig varme tanker denne aften.
SvarSlet