Hold nu op for en dag. Det startede så fint med pensionist træning. Midt i afspændingen vælger mit knæ så at låse sig fast. Nogle gange når det sker, kan jeg strække det hurtigt ud, og så er alt vel. Andre gange er det for smertefuldt, og der går op til 3 døgn, inden jeg kan gå igen. Denne gang ville det ikke gå over. Måtte støttes ud af lokalet, efter at have forsøgt at låse knæet op i et kvarter. Man er vel stædig :-) . Måtte støtte mig til træner og så hoppe på et ben. Ringede efter Viktor. Damerne fik hentet mit tøj. Havde det så svært med deres hjælp. Ville helst bare være usynlig og ikke til besvær.
Vi fik ringet til skadestuen. Ikke at de kan hjælpe. De tilbyder bare operation, og det magter jeg ikke. Men jeg skal have krykker for at gå rundt. Heldigvis kunne de informere mig om, at man kan låne krykker for penge i byen. Fik Viktor sendt af sted, mens jeg sad frysende og ventede. Humpede så hjem på krykker. Vanvittig angstprovokerende at være så afhængig af andre. Og lidt panik på. Vi skulle bage pandekager i dag til Viktors fødselsdag i morgen og handle ind. Jeg kunne jo hurtigt se, at jeg ikke ville være til meget hjælp. Nåmen.. efter nogle timer skulle jeg over i byen og hente medicin på apoteket. Tog selvfølgelig min rygsæk på, så jeg kunne slæbe en masse J
Så fandme om ikke miraklet indtraf på vej ned af trapperne. Benet kunne atter strækkes, og der er intet galt med det mere. Fryd!!! Farvel til krykkerne. Goddag pandekagebagning og shopping J
Skal lige love for, vi har bagt pandekager. Hold da op J Det gik over al forventning. Var ikke så farligt, som jeg troede. Spiste dog ingen. Skal have i morgen, så det er rigeligt.
Ja… det var vist i dag J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar