Så lakker behandlingen mod anoreksi mod enden. Jeg havde sgu forventet at have det bedre, når jeg skulle afsluttes dernedefra. Har vist altid forventet, jeg blev helt rask. Rask skal forstås på den måde, at jeg bliver, som jeg var før. En smule spiseforstyrret vil jeg nok altid være, men jeg havde håbet, at tankerne var blevet mindre. Tankerne fylder nemlig stadigvæk rigtig meget, og jeg bruger laaang tid på at overbevise mig selv om at gøre det rigtige. Jeg vil jo så gerne. Og alligevel trækker det andet så meget. Den ultimative kontrol.
Heldigvis vælger jeg oftest rigtigt, men det tager bare så lang tid. Eksempel – shopping i Aalborg forleden. Betyder, jeg skal købe en sandwich. Havde brugt lang tid på at overbevise mig selv om, at det var det rigtige frem for at tage en madpakke med. Næste tanke – hvor skal den købes henne. Så mens jeg shoppede rundt, tænkte jeg non stop på sandwich. Dum spild af energi! Endte på Sunset, fordi der var ikke andet tilbage, jeg kunne nå inden toget. Fuckin´ sunset har så valgt at skrive på kæmpe plakater, hvor mange kalorier deres sandwich indeholder. Hvad fanden skal det gøre godt for? Jeg ved godt, hvor mange kalorier der er i en sandwich, men det er fandme ikke fedt at se tallet blæst op. Ydermere var det så angstfremkaldende at vælge en sandwich med groft brød, fordi der tydeligvis var mange flere kalorier i end de hvide skod brød. Svært anorektisk dilemma – sundhed eller kalorier? Pyha. Valgte rigtigt. Altså valgte ud fra sundhed. Spiste hele sandwichen, om end det holdt hårdt.
Så – jeg gør det rigtige; det tager bare lang tid og meget energi at nå derhen. Har besluttet at virkelig give det en indsats med at spise alt efter planen denne uge. Skal jo have menses. Gider ikke døje med skøre knogler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar