Jeg føler mig kæmpe. Jeg må have taget så meget på. Jeg er
ikke blevet vejet i en måneds tid. Viktor er bange for, jeg har tabt mig. Jeg er
sikker på, jeg har taget på. Jeg føler mig så stor. Synes min mave bare buler
ud. Spiser lidt mindre. Trækker maven ind konstant. Gør ondt efterhånden. Spænder
altid i maven normalt, men nu suuuuger jeg den ind. Har svært ved at slappe af
og lave ingenting. Hvordan kan jeg undgå at motionere, når jeg har så stor en
mave? Jeg burde shoppe løs og trave rundt i stedet for at fede den endnu mere
med en bog. Fuuuuck de er tunge de følelser i dag.
Prøver virkelig at holde fast i kostplanen. Jeg ved jo godt,
at det jeg ikke får i dag, bliver endnu sværere at få i morgen.
Har dårlig samvittighed over, jeg ikke er ude at pukle i
haven. Men jeg vil jo gerne, at den er et fristed – ikke et sygt sted til
kalorieforbrænding. Ja, ja – flot undskyldning for ikke at lave noget. Undskyldninger
dem er der sgu styr på. Kom nu i gang.
Har ryddet op og rendt op og ned af trapperne – men vil have
mere. Mere motion – mindre mad tak!!! Gider ikke leve med den mave. Kan ikke
kigge på den. Mærker den helle tiden. Har skiftet bukser, men den er der jo
stadigvæk og stritter.
Måske er min kropsopfattelse lidt alternativ. I Bulgarien
var der en ”tissekone”, der rørte mig på maven. Jeg troede, hun gjorde det,
fordi hun troede, jeg var gravid. Det viste sig, at hun rørte ved mine bukser,
fordi hun syntes, de var flotte og specielle. Viktor mente, jeg var helt skør. Ingen
ville tro, jeg er gravid, siger han. Jeg ved ikke… maven fylder jo….
Nå…. Sådan
kan livet altså også være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar