Hovsa. Der er da godt nok gået lidt tid, siden jeg skrev. Der
er også sket meget. Jeg har været på ferie. Vi skulle jo ellers ikke noget i
ferien udover at være i kolonihaven. En regnfuld søndag fik jeg dog udlængsel. Sagde
til Viktor, at jeg da egentlig godt gad på ferie. Helt overraskende var han med
på den og foreslog, at vi kiggede på en rejse, når vi kom hjem. Panik! Vil jo
vildt gerne af sted – i teorien, og så er det jo nemmest, når Viktor stejler. Når
han pludselig er med på den, så er det sgu virkelighed. Det lykkes os at finde
en billig tur til Bulgarien om tirsdagen. Der var altså kun to dage til at
forberede sig, glæde sig og panikke! Det tog lang tid, før jeg fik trykket
bestil. Vild angst!!! Viktor var cool og fik ordnet det praktiske. Det blev
nogle heftige to dage! Alt det man normalt har lang tid til, skulle nås på de
få timer. Jeg var helt manisk og fyldt op. Egentlig ret fedt.
Vi havde en super ferie! Der var lidt praktiske
forvekslinger pga overbooking – men overordnet var det en så fed ferie. Maden var
selvfølgelig svær, men jeg prøvede at lade Viktor tage over og spise som ham. Jeg
levnede ofte på tallerknen – ikke det store, og ikke noget der betyder ret
meget i forhold til kalorier, men jeg havde behov for kontrol. En uge på
restaurant hver dag er altså provokerende! Jeg spiste dog fint varieret, og når
det blev rigtig svært, tænkte jeg på kostplanen og lod den bestemme. Var altså
fedt at opleve, at jeg godt kan tage en uge på ferie og leve som alle andre med
pomfritter og is.
Kom til at tænke på kostplanen i dag. Jeg følger den jo
stadigvæk – ikke slavisk altså, men jeg går ud fra den hver dag og spiser rimelig
regelmæssig efter den. Har oplevet, at når jeg får lyst til at snyde, og det
bliver svært at vælge rigtig, så lader jeg planen vælge for mig; og det virker
sgu J Af
og til oplever jeg stadigvæk selvhad og lede og lidt angst, når det drejer sig
om mad, men jeg synes, det forsvinder hurtigt igen. Sgu dejligt at opleve, at
det også går fremad.
Nu er jeg hjemme igen. Ude godt men hjemme bedst J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar