Middelvejen er svær

Gad vide hvornår det mad pjat bliver nemmere. Lige i tiden fylder det rigtig meget. Det er voldsomt ikke at vide, hvad jeg vejer. Jeg føler, jeg har taget rigtig meget på. Det rationelle i mig (og Viktor) ved, det ikke er sandt…. Men alligevel. Dog er det nyt, at jeg faktisk også er bange for, jeg har tabt mig. Den tanke er fremmed for mig. Jeg ønsker det selvfølgelig lidt stadigvæk, men nervøsiteten for tab er der. Jeg ved jo, at jeg skal i gang igen – så´n rigtigt, og alligevel udskyder jeg hele tiden. Det er eddermame et velkendt mønster, som jeg gerne snart skal bryde. Jeg vil jo så gerne bibeholde alt det gode. Prøver at holde fokus på det – på alle de ting, der rent faktisk lykkes. Og det er faktisk mange! Går jævnligt ud og spiser. Panikker ikke så meget over kage mere. Kan nogenlunde adskille måltider. Og det er jo godt.

Jeg synes, det er svært at finde ud af at leve her midtpå. Altså jeg fungerer jo rigtig godt ude i ekstremerne. Det her middelnoget er svært. Hvornår er noget for meget, og hvornår er det for lidt? Hvor længe skal jeg tænke 6 gram smør? Hvornår er sult og ikke sulten atter genoprettet i mig.

Ja…. Det er lidt at tænke over. Heldigvis skal dagen i dag tilbringes med veninde til shopping og hygge… og måske mad J