let´s talk about sex

Sex snak på en højhellig søndag??? :-)

Har længe overvejet, om jeg skulle skrive et indlæg omhandlende sexolog behandlingen. Jeg skriver jo om alle andre behandlinger, men lige det der med sexolog – ja, det er lidt tabu belagt. Skriver nu om det alligevel. En del af intentionen med denne blog er vel at nedbryde tabuer i forhold til anoreksi i hvert fald. Og er der noget, der nedbryder tabuer, så er det jo at tale om dem. Så – here goes.

Jeg er jo i sin tid henvist til en sexolog, fordi jeg har udviklet vaginaisme.  Enormt ubehageligt. Det medfører at jeg har svært ved at få foretaget eksempelvis underlivstjek, og det er indlysende, at sex er helt ude af billedet. Eller mere korrekt – sex som i samleje. Det har været okay, mens jeg var indlagt, og mens jeg var hel lavvægtig. Havde jo slet ikke lyst til sex som i overhovedet. Jeg gav lykkepillerne skylden. Jeg havde ikke lyst til at se på det psykiske aspekt. Tror egentlig, jeg var klar til et liv uden sex. Sad but true. Måske fordi jeg forbandt/forbinder sex med samleje og orgasme.

Blev i første omgang henvist til en fysioterapeut, der skulle give mig akupunktur, fordi det har vist sig ret virkningfuldt på vaginaisme. Det var dejlig afslappende, men det gav ikke mere lyst til sex. Klart frustrerende for Viktor, men han har heldigvis aldrig sat krav eller ”krævet sin ret”. Vi har selvfølgelig selv lavet en del tiltag, men der er aldrig rigtig noget, der er lykkes. Det er så svært at forhold mig til sex, når jeg ikke har lyst overhovedet. Og når det så endda også er fysisk umuligt, ja – så er det nemt at fortrænge den del af livet.

Nu er vi så begyndt i behandling. Vi har været til samtale 2 gange. Det er vildt grænseoverskridende at tale sex og den slags med en fremmed. Kan ikke gemme os bag diagnoser. Det handler om følelser.

En del af det er jo snak – noget andet er handling. Vi har en aftale, om at 2 gange om ugen så inviterer en af os den anden ind i soveværelset, og så skiftes vi til at udforske hinandens kroppe. Vi går totalt på opdagelse, som om vi ser hinandens kroppe for første gang. Sex er udelukket, og der må ikke røres ved kønsdele. Kys er selvfølgelig tilladte J Det virker sgu en smule rundkredsagtigt og enormt pædagogisk. Men fuck det; fordi det virker rent faktisk. Ikke at vi pludselig har sex, og min vaginisme er forsvundet. Slet ikke. Men vi er tætte på hinanden også fysisk, og det er så dejligt. Sex er ikke kun samleje. Fysisk kontakt betyder så meget, og det giver en så fed fornemmelse af kærlighed og samhørighed! Det er altså fedt at genopdage den del af livet igen!!! J