rationel/irrationel

I skole i dag. Det er underligt endelig at være her efter så lang tid. Jeg synes heldigvis, jeg igen er klar til at udfylde dagene med lidt flere krav end blot spisning.

Det har været nogle hårde dage siden sidst. Jeg har været temmelig deprimerende og opgivende. Der har været lidt krise derhjemme. Jeg har reageret ved at være mut og indelukket. Ikke den bedste løsning men en forsvarsmekanisme, jeg benytter mig af, når livet gør ondt. Hvis jeg er indelukket og ligeglad, så er der ikke noget, der bider på mig. Ikke noget der kan gøre ondt. Det er en okay måde at overleve i øjeblikket på, men det er ikke en holdbar løsning i længden. Jeg har bare så svært ved at anerkende, at der er problemer. Når verden er sort og hvid meget af tiden, så kan problemer jo medføre, jeg er nødt til at ændre hele mit liv.

Rationelt ved jeg godt, det ikke er en korrekt antagelse, men når jeg er i det, så er det svært ikke at falde i det velkendte irrationelle hul. Mit liv er jo fyldt med glæde, og grundlæggende ønsker jeg ikke ændringer. Så er det altså ekstra svært, når jeg oplever, noget ikke fungerer.

I går fik vi heldigvis taget hul på bylden – og hvilken lettelse. Det viste sig jo, at der er en logisk grund til, uden har været svær. Efter vi har talt om det og lavet planer om ændringer, så er det jo dejligt at være til. Det viser jo igen med al tydelighed, at det er dumt at gemme på tingene. De skal ud i det åbne og snakkes om, så de kan fylde det lidt, de nu engang gør. Hvis de bliver ved at være forputtede, får de alt for meget opmærksomhed af den dumme og irrationelle slags.

Håber, jeg kan huske det til næste gang.