om at være anderledes

Jeg synes, der er koldt, og jeg fryser. Hader at fryse. Pakker mig gerne i ind i 20 lag tøj for at undgå at fryse. Gevinsten er jo så, at jeg også undgår at mærke min krop J Da jeg var indlagt, lærte jeg af de andre, at man forbrænder mere ved at fryse. Nogle nægtede at skrue op for varmen. Nogle tog kolde bade. Ikke mig. Jeg skruede helt op for varmen og nød dejlige bade.

Jeg var faktisk anderledes på mange punkter end de andre, selvom vi havde samme sygdom. Jeg spiste flere gange om dagen. Jeg spiste stort set alt – der var ikke forbudte varer. Jeg spiste almindeligt. Jeg snød ikke – altså lod som om, jeg spiste. Enten gjorde jeg, eller også gjorde jeg ikke. Jeg havde ikke mærkelige spiseritualer. Jeg spiste på almindelig tid. Jeg kunne spise lys pålægschokolade, selvom jeg overhørte en personale, der fortalte, at anorektikere kun spiste mørk J Gad vide om ikke alle ting var medvirkende til, at jeg havde svært ved at se mig selv som værende anorektisk. Jeg var jo ikke syg – skulle bare tage mig sammen.

Noget af det samme billede af det, jeg nørkler med i dag. Tror jo ikke, jeg er syg mere. Jeg er normalvægtig. Jeg spiser til måltiderne. Jeg taber mig ikke voldsomt. Viktor er uenig, og han mener, vi skal finde noget hjælp, inden det går galt. Han er altså også meget pessimistisk. Jeg vil gerne tro, jeg er mere realistisk. At jeg er reflekterende er i hvert fald en god ting. Jeg tror, det vil fastholde mig i, at jeg ikke vil være så syg igen. Og med de ord spiser jeg min madpakke, selvom jeg ikke er sulten.