Er i skole
efter en fin weekend. Ikke de store udskejelser. Svigermekanikken var på besøg
i går. De er sgu tunge at danse med. Skal passe på ikke at komme op og toppes
med dem. De vil jo det bedste. Det vil jeg også. Mit højeste ønske i verden er
at være et godt menneske. Vil så gerne være god ved andre. Vil så gerne vise
næstekærlighed. Jeg hader mig selv, når jeg bliver irrationel vred på andre, fordi
de fylder, smasker, ryger, lugter osv osv. Alle de ting harmonerer ikke med at
være et godt menneske i min optik. Jeg ved jo, hvor dejligt det er at blive
behandlet anerkendende og med kærlighed. Hvorfor falder jeg så i og vrisser af
folk i stedet for at invitere dem ind. I efterrationaliseringen ved jeg jo
godt, hvad det rigtige er. Det er bare så meget sværere i situationen.
Men – mit mål
er stadigvæk at være et godt menneske. Vil behandle andre, som jeg gerne selv
vil behandles af dem. Måske lærer jeg en dag at have samme syn på mig selv.
Det er jo i
virkeligheden banalt. Det du giver ud, er det du får. Smil til verden, og den
smiler tilbage. Det er jo det, jeg grundlæggende tror på. Betyder jo ikke, jeg
lader mig træde på eller fedter op til folk. Vil bare gerne være sød – give et
smil. Det luner. Vil anerkende folk så de kan få det bedre med sig selv. Jeg vil
ikke være dum mod dem, for jeg kan få det bedre med mig selv. Det er sgu i øvrigt
som at tisse i bukserne – kun kortvarig tilfredsstillelse.
Nå… lektier J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar