”Få nu ringet og bestilt tid til vejning ved din læge”. ”Der
skal mere smør på”. ”Det er slut med youghurt til aftensmad” Fååååårk – jeg er
virkelig presset i tiden. Jeg ved det jo godt. Jeg ved jo godt, hvad jeg skal
og ikke skal. Jeg ved godt, når jeg snyder. Men for fanden hvor er det presset!
Det er superdejligt, at Viktor stadig gider støtte mig, selvom jeg af og til
svigter og pynter lidt på sandheden. Men nogen gange kunne jeg bare godt ønske,
han gad klappe i og holde mund med alle mine dårlige vaner. Arggghhhh. Stakkels
mand. Andre gange ønsker jeg hans hjælp, fordi det er svært at vælge rigtigt
selv. Når motivationen er høj, så er der ikke grænser for planer og ting, vi
skal ude i fremtiden. Når planerne så skal sættes i værk, så holder det sgu
hårdt.
Skal til fødselsdag på lørdag til frokost. Har selv
fødselsdag i næste uge. Begge ting skræmmer livet af mig pga mad. Ville allerhelst
bare putte mig langt væk.
Fuck! Det går lige op for mig, at jeg fandme er bedre end
alt det pjat. Jeg vil sgu glæde mig til min fødselsdag, fordi det bliver en
hyggelig dag med gaver. Og jeg elsker gaver. Maden er sekundær! Ja – jeg prøver
at holde fokus og glædes. Jeg vil noget andet. Vælg noget andet! Jeg kender
vejen til helvede, så er det sgu da sindssygt at tage samme vej igen. No way!!!
Og således opmuntret vender jeg tilbage til opgaveskrivning…
Du skal ikke have dårlig samvittighed over at tænke, at han kan klappe i omkring dine dårlige vaner. Ingen følelser er forkerte. Der er ingen grund til, at dine dårlige vaner skal påpeges. Jeg er sikker på, at du udmærket er klar over dem, så her er et godt råd. Måske skulle i prøve at snakke om, hvad der går godt? Ros dig selv for de fremskridt du gør, eller bare de ting du gør som er flotte. Jeg er sikker på, at der er massere. Jeg kan allerede se 1 eksempel: Du prøver at holde fokus og prøver at glæde dig. Det er super flot! Virkelig flot. Det er der ikke mange, der kan. Ikke engang mig selv. Jeg lider selv af bulimi. Klap dig selv på skulderen. Jeg mener det virkelig!
SvarSletPuha, så er vi to, der er presset.
SvarSletPræcis de samme diskussioner om portionsstørrelse har jeg med min kæreste hver dag.
Kan læse mig frem til, at du har været på dagshospitalet i Risskov. Jeg er netop blevet tilbudt det, og har derfor nogle spørgsmål. Ville være lidt ked af at skrive dem her, så tænkte om jeg evt. måtte skrive en mail til dig med lidt spørgsmål?
Det er kun hvis du har tid, lyst og overskud.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Slet