Det er så svært at skrive, når motivationen er så lav. Jeg har allermest lyst til at gemme mig og lade som om, at alt bare er normalt. Det er da helt normalt at smide en knækbrød ud, fordi man ikke kan overskue at spise den? Helt normalt at frygte at spise frokost ved svigerforældre, fordi vi skal spise tidligere end vanligt. Helt normalt at planlægge alt for at undgå mad. Helt normalt at føle afsky overfor sig selv, både når man spiser og når man ikke gør.
Synes, at mad igen fylder alt for meget. Hvorfor fanden ender jeg altid her? Behandlerne sagde, at når jeg nåede min målvægt, så blev alting bedre. Måske skulle jeg bare æde mig op til det tal og se, om de har ret. Det vil jeg jo allerhelst... og dog. Jeg er sgu ikke sikker på, jeg tør. Tænk hvis alt ikke bliver bedre. Tænk hvis jeg slipper kontrollen og oplever... kaos! Det magter jeg ikke.
.. men jeg vil jo gerne. Jeg vil have det bedre. jeg vil have mit liv tilbage, hvor findes meget andet end mad... Vil med den i hovedet spise min madpakke.
Lige præcis de samme tanker sidder jeg med.
SvarSletHar været til min første individuelle samtale med diætist i dag, og jeg frygter det at skulle tage på.
Hun bliver ved med at sige at jeg skal tænke kcal tælleriet som noget jeg gjorde for at tabe mig, men nu skal jeg ikke tabe mig.
Nej det ved jeg inderst inde godt, men et enkelt kilo eller to mindre ville vel ikke skade nogen... Eller ville det?
Og hvordan får man alle regler, kcal antal osv ud af hovedet når det er blevet indgroet i en?!
Jeg forstår du er frustreret og håber du overkommer det og finder motivationen igen!
Kram herfra
Jeg har spist regelmæssigt og holdt en stabil vægt i nu 8 måneder, og jeg kan sige, at for mig så er tingene blevet lettere. Det er ikke alle ting der løser sig, og de der gør er hårdt arbejde, men jeg har et liv nu for første gang i 10 år, og jeg elsker det. Jeg kan stadig få hysteriske anfald hvis nogen ændrer i min madplan uden at spørge mig, og jeg kan bryde hulkende sammen fordi jeg føler mig som jordens fedeste og klammeste gås, og nogle gange er alting bare rædselsfuldt, men det sker slet ikke i den grad som det gjorde før
SvarSlet