Jeg synes, jeg er ved lidt bedre mod i dag. Jeg er knap så
trist. Måske pga vejret. Der er ikke så gråt i dag som ellers. Der sneer endda
en smule.
Min dag startede ellers ikke optimalt. Jeg skulle i skole. Har
virkelig overvejet mange gange frem og tilbage, om jeg burde tage i skole. Vi har
jo eksamen opgave hængende over hovedet, og den stresser mig. Så det ville være
fint at blive hjemme og skrive. Undervisningen er alligevel bare powerpoint og
opsummering af det læste. Ikke særlig interessant, men det duer jo ikke at
pjække fra det hele. Og selvom dagens undervisning er domineret af power point,
så er der jo alligevel plads til at blive klogere gennem diskussioner. På den
anden side ville det også være vildt dejligt at få påbegyndt opgave, så jeg
ikke skal stresse så meget.
Skal – skal ikke.
Maden bliver blandet ind som argument. Når
jeg er i skole, kan jeg som regel slippe af sted med at spise mindre. Det bliver
desværre et argument for at tage derop.
Jeg ender altså med at cykle på banegården. Jeg skynder mig
at stemple mit kort, så jeg ikke kan skifte mening. Skæbnen vil så, at toget er
så forsinket, at jeg vil komme ret meget for sent. Så pludselig er der altså
ikke meget, der taler for at tage i skole.. udover mindre mad. Og jeg burde jo.
Jeg skal jo også til eksamen i de fag. Det er ikke okay overfor de andre…. Bla bla.
På den anden side har jeg ondt i halsen. Er måske ved at blive lidt småsløj. Burde
jeg så ikke blive hjemme og passe på mig selv i stedet for at være ude i
kulden, bare fordi jeg så kan spise lidt mindre.
Jamen altså!!!
Fandme svært at være Bettina i alle de
tanker. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Hvordan kan jeg vælge det sande,
når jeg ikke kender alle konsekvenserne. Endte i øvrigt med at cykle hjem og
sidder nu og er godt i gang med opgaveskrivningen J
Ved godt, det er en lang og kedelig beskrivelse af nogle
øjeblikke i mit liv; jeg vil bare gerne tydeliggøre, hvor bøvlet det nogen
gange er.
Mon det er normalt at tænke så meget…..