mandag den 5. november 2012

tankeoverload


Det her indlæg har jeg efterhånden skrevet i tankerne et par gange. Det handler nemlig om tanker og tankemylder. Jeg er så træt af, at jeg tænker, tænker og tænker over ALT. Der er ikke nogle beslutninger, der bare er simple og ligetil. Det er både mad og alt muligt andet. Dog vist mad når jeg tænker nærmere over det.
Et eksempel – i morges vågnede jeg en time før vækkeuret. Jeg kunne ikke sove igen. Lå og tænkte over, hvad jeg skulle spise til morgenmad, hvor og hvornår. Hver gang jeg troede, jeg nåede en konklusion, så ændrede jeg det. Da jeg så stod op, fandt jeg ud af, vores underviser til de første timer var syg.
Nye tanker – igen morgenmaden. Nu havde jeg jo smurt til at tage med, men jeg skulle jo møde senere. Skulle jeg så tage af sted tidligt og spise som planlagt. Kunne snildt bruge tiden til lektier. Eller skulle jeg spise hjemme og så tage senere af sted… eller??? Eller??? Det er altså hardcore at bruge så meget energi på tanker.

Det er jo ligegyldige tanker. Det har ingen større betydning for noget. Alligevel lader jeg det fylde så meget.

Apropos mit sidste indlæg omhandlende accept, så prøver jeg virkelig at acceptere, at jeg i perioder har brug for at tænke mange tanker om ligegyldige ting. Men det er svært at acceptere, fordi det er så sikde irrelevant og ligegyldigt!

I tidligere tider brugte jeg al min energi på at tælle og tænke kalorier. Det gør jeg heldigvis ikke mere. Men dengang var der da trods alt en mening med al tænkningen. Nu er det bare så energi krævende og ligegyldigt. Argghhh!

Måske jeg flygter fra de svære ting? Er jo ved sexolog, og opgaverne bliver sværere, idet de kommer tættere og tættere på de egentlige issues. Og der var sgu nok en grund til, jeg fortrængte dem i sin tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar