Søndag. Jeg har virkelig aldrig været god til den dag. Den er
forbundet med så mange dumme følelser, som er svære at slippe af med. I dag er
da så speciel dum, fordi der er møgvejr udenfor. Regn og storm. Har altså svært
ved at se det hyggelige i det! Til gengæld love vejrudsigten bedre tider – sne og
sol! Se det er godt for en vinter depressiv sjæl J
Har lige overstået morgenmaden som stod på rundstykker. Temmelig
udfordrende men jeg ville! Vil sgu ikke lade noget skørt tal eller skøre tanker
styre, om jeg skal spie rundstykker eller ej. Har lyst til at løbe eller gå en
laaang tur. Så er det jo egentlig meget godt, der står ned udenfor. Det kan da
holde mig inde.
Hov – havde taget på forleden. 600 gram på en måned. Ikke
storslået – men dog bedre end hvis vægten gik ned ad. Jeg fik lægen til at
skrive min vægt ned, så Viktor kunne se, det var rigtigt, jeg havde øget. Han er
ikke altid sikker på, jeg siger sandheden, når det drejer sig om sygdom. Og jeg
forstår ham jo til dels godt. Jeg har gennem tiden været lidt løgnagtig i
forhold til spisningen. Jeg synes dog aldrig, jeg direkte har løjet… men jeg
har lavet mange svingærinder, så jeg forstår godt hans skepsis. Men faktisk har
jeg aldrig løjet om vægten! Never! Det er da noget J Jeg vælger at konstatere, at
Viktor har fuld tillid til mig, men han har knap så meget tillid til
anoreksien, og det kan jeg jo egentlig godt forstå.
Ingen planer i dag udover lektier. I morgen står den på
gruppearbejde. Tvungen gruppe arbejde. Vi skal være i gruppe til at skrive en
eksamens opgave. Det er anderledes. Jeg er jo vant til at arbejde selv. Magter ikke
rigtig grupper længere. Arbejder bedst selv i mit tempo og mine metoder. Er
heldigvis i gruppe med to gæve kvinder, der synes, mine idéer er fine J Skal dog virkelig
passe på ikke at dominere for meget. Sgu en mærkelig kovending, jeg har taget.
Da jeg læste til pædagog var jeg totalt introvert og sagde meget lidt i
gruppesammenhænge. Nu er det så lige omvendt. Meget sigende om mit generelle
liv egentlig. Før var jeg ekstrem b-menneske – nu vil jeg gerne tidligt op. Før
elskede jeg store portioner – nu… ja J
Før var jeg sofa kartoffel – nu bevæger jeg mig helst hele tiden.
Og tænk jer – Viktor har holdt ved mig hele vejen. Det må da
være kærlighed J J
Tillykke med de 600 gram! Det er da totalt ligegyldigt om det er over en hel måned, den er gået op, ergo har du gjort noget rigtigt!
SvarSletJeg kan godt følge dig i det med det grå vejr. Dog har jeg trodset sygdom og vejr og gået en tur på en time.
Jeg er vidst blevet afhængig af den friske luft og vinden der blæser dumme tanker væk for en tid!
Desuden kan man jo lige så godt vænne sig til det nu hvor man bliver hundeejer.
Kan faktisk godt forstå din kærestes mistro omkring vægt/mad osv. Sygdommen har det jo til tider med at bræge så højt at den nærmest kan overtage ens mund.
Jeg har oplevet at jeg ikke ville lyve, men det kom af sig selv :(
Men flot du arbejder imod og for at bevise overfor ham får skrevet ned. Det er sku da en god start for at han kan bygge tilliden op igen når det handler om ligepræcis mad og vægt.
Kram
Takker for tanken og krammet :-) Jaaa - det bliver godt, når du skal ud og lufte vufferen. Det er rart at have noget at se til. Kan ikke lige huske - er du i arbejde eller sygemeldt?
SletJa! Godt skrevet - at sygdommen kan overtage min mund. Jeg vil jo ikke lyve. Har altid gjort en dyd ud af ærlighed, og så kommer jeg virkelig til at hade mig selv, når der slipper en usandhed frem. Endnu en grund til at kæmpe imod... og juble over det øgede :-)
Jeg gratulerer også lige med de 600 gram... babyskridt er bedre end ingen skridt!
SvarSletMange tak :-)
SletJeg er sygemeldt og går hjemme på kontanthjælp. Har været sygemeldt i 7 år... Så det er ikke noget nyt :/
SvarSlet