night from hell

Nå… så er den eksamen da endelig overstået. Har været nogle hardcore fem dage med masser af skrivning. Er også gået op for mig, hvor fanget jeg stadigvæk er af anoreksi. Som eksempel – jeg stod stadigvæk ret sent op hele uden for med nogenlunde okay samvittighed at kunne springe et måltid eller to over. Det smarte ville jo have været at stå tidligt op, når nu jeg skulle skrive opgave. Andet eksempel – normalt skriver jeg på biblioteket, fordi jeg bedre kan koncentrere mig. der sidder jeg ned. Hjemme står jeg op ved mit hæve sænke skrivebord. Jeg valgte at skrive hjemme med hovedtelefoner på, fordi jeg forbrænder mere ved at stå end at sidde. Pyt så med jeg arbejder meget mere konstruktivt og fordybende på biblioteket.

Anoreksi vandt over eksamen. Vildt nok. Viktor er bekymret. Jeg selv er lidt la la. Jeg taber mig jo ikke, tror jeg… Vinder heller ikke. Er bare status quo. Og det er jo fint nok… på nær det er det ikke, fordi jeg har det jo ikke fedt med det.

Bum bum… vejen nedad er velkendt. Må snart få det vendt.

Jeg blev færdig med eksamen i går, så jeg kunne komme til træning i dag. Jeg prioriterede altså at være færdig en dag før tid, så jeg kunne passe min træning. Tænker, det er okay. Så var det bare lige, at mine fuck overboer valgte at holde fest hele aftenen og natten og morgenen. Ingen søvn til mig – og ingen træning. Masser af vrede og surhed. Tror sgu jeg havde skudt dem, hvis jeg havde en pistol. Var oppe og klage. De lovede at være stille. Det holdt ikke længe.

Det er rent psykisk terror. Bare den mindste lyd deroppefra, og jeg farer sammen.

Kl. 5 i morges tændte de sgu kanonslag i opgangen. Jamen!!! Vi får besked i banken på mandag, om de vil låne os penge til ny lejlighed. Håber, håber! Håbet om at flytte, gør det en smule mere til at holde ud at bo her.