Endelig er det hverdag igen! Næsten altså. Er stadigvæk
sindssyg træt og har ingen energi. Glæder mig til en helt almindelig dag, hvor
strukturen overholdes. Tingene er bare nemmere, når der er klokkeslæt på.
Angsten som jeg skrev om sidst er heldigvis væk igen. Det hjalp
mig så meget at vide, at der var piller i huset, hvis det gik helt galt. Pyt med
de sikkert er alt for gamle. Det er mange år siden, Viktor fik dem. Kan faktisk
ikke huske hvorfor. Normalt spiser han jo ikke den slags medicin.
Jeg havde en
snert af angst nytårsaften, men jeg valgte at drikke lidt rødvin og nogle bailey
shots, og det virkede J
Vi havde faktisk en hyggelig aften. Maden var svær, men nu er det heldigvis
slut med alt den festivas, og maden bliver nemmere igen. Er kommet ind i nogle
dumme rutiner. Jeg får mad nok til at vedligeholde vægten, tror jeg. Men jeg
skulle jo gerne øge. Skal jo have menses og voksenliv igen. Det skal jeg jo!
Alligevel bliver jeg nogengange misundelig, når jeg ser
billeder af tynde, tynde arme. Bliver også en smule jaloux, når jeg læser om
genindlæggelser. Det er pinligt at indrømme, for jeg vil jo for alt i verden
ikke indlægges nogensinde… og alligevel kan jeg mærke misundelse. Tror, jeg
misunder at give slip og bare lade sygdom styre, fordi det er så sygt
tilfredsstillende. Bare lade ansvaret for eget liv forsvinde…. Bye bye.
Inden nytårsaften læste jeg et indlæg fra Heidi på http://nofingersbetween.blogspot.dk/2012/12/today-is-
day.html
Indlægget rørte mig rigtig meget, og det hjalp mig faktisk gennem aftenen. Da
jeg havde svært ved at spise dessert, tænkte jeg på Heidi, og jeg vidste, hun
kæmpede… den viden gjorde, at det i mit hoved blev tilladt og godt at kæmpe. Så
jeg spiste… og jeg drak kalorier! Eddermame grænseoverskridende…. Men jeg
gjorde det. På den måde er det altså rigtig godt at følge med i andres kampe.
Godt at man ikke er alene. Og det er jo dem, der kæmper, der er gode forbilleder.
Vil prøve at være lidt mere misundelig på dem i stedet for de stakler, der er
så syge, de skal indlægges.
Ja… og nu frokost J
:-) God Karma! :-)
SvarSletDu er sej! Og klokkeslet er gode. Og hverdagsrytmer. Dét kender jeg :-)
SvarSletTakker :-) Jeps - rutiner er gode... Men måske skulle vi lære at være lidt fleksible i forhold til rutinerne. Kunne nok gøre de atypiske dage lidt nemmere
SletDu har ret. Vi har - jeg har i hvert fald - tendens til at være lidt rigid i forhold til netop rutiner og systemer:-)
SletHold fast hvor er du bare sej, at du turde overvinde nogle grænser nytårsaften. Gjorde selv det samme:-)
SvarSletHåber du er kommet nogenlunde ind i det nye år, og dejligt at læse, at du har fået lidt motivation via Heidis blog:-)
Forsæt den seje kamp Bettina
Tak :-) Og godt gået at du også udfordrede dig selv!
SletJeg er ret mundlam.
SvarSletSætter mig ind i dine følelser så godt.
Jeg er så glad for vi skriver onsdag igen med alt strukturen.
Og jeg er helt målløs over at du har linket til min blog.
Det har jeg aldrig prøvet før!<3
Håber, det er i orden, jeg linkede? Var bare så tankevækkende et indlæg. Nyder jo at læse din blog :-) Og ja - velkommen tilbage til strukturen :-)
SletTænk på at det er positivt at du ik taber dig, tror at man nogen gange i svære tider har behov for at vægten bare står stille.
SvarSletSå håber jeg det kan give tro, energi og viljen til at opstarte fin vægtøgning igen. Så den mens... snart kan komme. Så man kan blive en "rigtig" kvinde.
ting tager tid, men du kæmper! :)
Er spændt på om jeg får - eller hvornår, stoppede på mine p piller sidste måned.
Du har nok ret... men jeg har efterhånden haft denne vægt i 1½ år... så må nok hellere rykke snart :-) Spændende om du får mens., min kom aldrig efter jeg stoppede med ppiller
SletDu har helt ret i at det hjælper at læse og følge andre med de samme problemer. Jeg føler mig ikke så alene, når jeg læser andre der har det som mig (jeg har selv anoreksi).
SvarSletHåber du er kommet godt ind i det nye år :)
- Sidsel
www.sidselsn.blogbpot.dk
Hej Sidsel,
SletDejligt at du lige tilkendegiver, du læser med. Vil straks tjekke din blog ud :-)