bare gråt

Jeg debatterer med mig selv, om jeg skal skrive indlæg eller lade være. Jeg har intet nyt at skrive. Jeg har det stadigvæk træls. Der er ingen fremgang. Jeg har ikke engang noget specielt på hjerte. Det hele er bare en stor gang ligegyldig grå masse. Jeg overvejer at læse tilbage i min blog, så jeg kan læse om de bedre stunder; så kan jeg måske huske dem. Men jeg magter det ærlig talt ikke. 

Pludselig kommer jeg også til at tvivle på mig selv og mit eget værd. Gider andre mennesker mig overhovedet mere – eller har de nogensinde gidet mig? Er jeg overhovedet værd at bruge tid sammen med? Måske er jeg bare vildt kedelig. Måske er jeg slet ikke charmerende og sjov. Måske siger jeg alt det forkerte. Måske er jeg pinlig og grænseoverskridende. Jeg er i hvert fald ikke godt selskab disse dage. Jeg kan slet ikke kapere noget eller nogle. 

Selv vores katte har jeg lyst til at aflive. Hvad bilder de sig ind – så´n at miawe i tide og utide? De burde bare være stille og sove. Og Viktor. Hvorfor er han ikke bare stille. Hvor vover han at sætte krav.. hmm… det gør han faktisk slet ikke. Tværtimod beder han mig geare ned. Slappe af. Lave ingenting. Eller tage i haven. Det gjorde jeg i dag med stor succes. 

Jeg gav mig i krig med havearbejde en god times tid. den næste time brugte jeg på at læse og lave intet udover at nyde solen… og ja.. bande lidt over naboens larmende hunde. Hårdt fysisk arbejde er virkelig godt. Og hvis jeg så også spiste en masse, så var der plads til det fysiske. Tænkte faktisk over det, da jeg cyklede hjem. Var motiveret.

 Jeg ved jo godt, at hvis jeg dropper maden, så kan jeg godt vinke farvel til mit helle ude i haven. Så – der er virkelig noget konkret at forholde sig til. Vil ikke miste haven. Men så kom jeg hjem og i bad. Gik i bad efter aftensmad, hvilket er så snotdumt, fordi jeg synes, jeg er så tyk, når jeg har spist til aften. Så er det altså svært at bevare motivationen, når jeg synes, jeg er tyk. Burde være ligeglad. Hvad så hvis jeg virkelig er tyk? Men hvis jeg er tyk, så har jeg mistet kontrollen… og så kan alt ske! Hvad kan ske??? Jeg ved det ikke… bare…. Alt!

Nå… beklager denne omgang øregejl. Magter ikke engang at læse det igennem for stave og slå fejl.