tirsdag den 23. april 2013

lidt om pomfritter


Jeg var i Hobro i går og besøge min søster og hendes børn… og nå ja lige hente en arv på 90.000 efter min afdøde far. Ham har jeg så ikke haft kontakt med det meste af mit voksenliv. Så er det sgu da lidt mærkeligt at få så mange penge. Havde oprindelig valgt dem fra, men gode mennesker fik mig overbevist om, at det var mine penge. Så – nu har jeg altså lidt flere penge end vanlig  De står bare i banken. Har ikke så meget at bruge dem til lige nu. Vil gerne på ferie, men lige nu hvor maden er så svær, så magter jeg altså ikke en ferie med fremmed mad…

Nåmen, totalt hyggelig dag. Mit humør var i top. Var eddermame dejligt. Masser af overskud. Utroligt hvad godt selskab kan gøre ved en.

Om aftenen inviterede jeg Viktor ud og spise. Det var en sweetdeal, så der var ikke en masse valg. Fik kødgryde og pomfritter. Totalt grænseoverskridende og farligt. De nærmest dryppede af friture. Spiste en almindelig portion tror jeg. Jeg aner sgu ikke rigtig, hvad der er almindeligt mere. Til dessert var der ½ banan med lidt is. Ganske fin størrelse dessert J Så… egentlig godt gået, at jeg spiste fremmed mad på restaurant… måske knap så godt jeg panikkede over min pepsi max og måtte kalde på tjeneren for at forsikre mig om, at det var en max og ikke en sukker cola… Men… flot nok at spise pomfritter…. Knap så flot at springe 2 – 3 mellemmåltider over for at kunne spise ude med god samvittighed.

Den kostplan er vist både god og dårlig. Det er godt at have noget at følge.. noget trygt! Men det fodrer altså virkelig anoreksien, når jeg går udenfor kostplanen… og det bliver meget sygliggjort bare at træde lidt ved siden af. Jeg synes jo, det er slemt, når jeg vælger et æble til mellemmåltid – i stedet for 1 æble, 4 kiks og noget cacao… Ved godt, det jo ikke er verdens undergang at gøre det et par gange. Men det bliver bare hurtigt en trend.

Mindes lige gamle dage hvor det var ligemeget alt det der med mad. Jeg spiste, når jeg havde lyst. Nogle gange fik jeg dårlig samvittighed over at spise for usundt. Så havde jeg et par dage, hvor jeg spiste sundt, og så var det fint. Når vi var på restaurant og skulle spise var min frygt ikke, om der var pomfritter… nej, det var om, der nu var NOK pomfritter J Oh happy days!

Skal til læge på torsdag. Må hellere lige vejes. Tror nu, jeg har taget på… selvom jeg godt ved, det er lidt svært med det indtag, jeg har… men min krop vokser…. Skal også øge de nye lykkepiller. Vil ikke have det så skidt mere. Vil have sommer og sol og glade dage!

5 kommentarer:

  1. Skide sejt gået med pomfritterne og kødretten. Dog rigtig ærgerligt at du må droppe 2-3 måltider, for at give dig selv lov til at spise dette. Jeg kan desværre kun nikke genkendende til det, har det nemlig på samme måde, når jeg eks.skal i byen og drikke alkohol. Med hensyn til lykkepillerne, hvor længe har du så taget dem og synes du det hjælper? har nemlig hørt en del meninger om dem, både positivt og negativt. . Mvh Helena

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld, jeg blander mig - kunne ikke lige lade være :-) Jeg har selv fået antidepressiv medicin i mange år, og jeg bliver bare så trigget af alt det negative omtale, det får nogle gange. Det hjælper mig RIGTIG meget, og jeg bliver nu hverken følelsesløs i forhold til grin eller gråd. Bare mindre deprimeret - lige som meningen er med dem :-)

      Slet
    2. Det var heller ikke for at kritisere lykkepiller, er selv blevet tilbudt det, da jeg var indlagt men fravalgte det på grund af, at jeg ikke er deprimeret og føler at jeg psykisk har det godt. Men jeg ved godt, at det hjælper rigtig mange.

      Slet
    3. Nej nej - det var heller ikke sådan ment :-) Jeg opfattede det ikke, som om at DU kritiserede dem. Du lød bare interesseret. Det er mere alt det, der er oppe i medierne for tiden :-)

      Slet
  2. Virkelig godt gået med pomfritter og dessert!! Jeg kan godt følge dig i forhold til kostplanen. Det er igen det der med, hvornår det bliver normalt at springe lidt over, fordi man skal noget andet, og hvornår det bliver forstyrret. På den anden side, tror jeg, at kostplanen er god, så længe man stadig er meget plaget af spiseforstyrrede tanker. Fordi der så ikke er så meget at forhandle om. (Det er der så alligevel, men altså. Jeg tror, du ved, hvad jeg mener) :-))

    Knus

    SvarSlet