Vi er lige
kommet hjem efter en smuttur i haven.
Dejligt lige at være ude lidt… og dejligt
at cykle lidt, når nu jeg skal spise slik i aften. Og det er svær! Har planlagt
at kompensere – og det på trods af, slikket jo er indregnet i min kostplan. Arggh!
Når jeg skriver, kan jeg føle, jeg gerne vil noget andet… eller jeg ville
gerne, at jeg ville noget andet. For egentlig vil jeg ikke noget andet. Jeg tror
ikke på, det er slemt. Vil bare gerne nyde rusen ved at have kontrol lidt tid
endnu. Det er jo ikke farligt… bare trygt.
Bekymringen er
større ved andre end mig selv. Jeg prøver at please dem og spise. Forleden den
farlige spaghetti igen. Ville så gerne veje, så jeg vidste, hvor meget jeg
havde kogt. Modsat tidligere fik jeg forklaret Viktor min angst – og på den
måde undgik jeg at veje maden… Jeg fik nok på min tallerken. Mere end vanligt
tror jeg. Nok ikke mere end kostplanen. Viktor beroligede mig. Jeg spiste, og
det var okay.. så´n da.
I morgen
skal jeg til fødselsdag. Vi skal nok have boller og kage. Det er okay.. tror
jeg. Det er med skønne og vidunderlige mennesker – så fokus på det.
Ja… det var
ordene i dag. God weekend ude i blogland
Det er tit svært at se, at det er slemt hos en selv, men desværre er det tit sådan med anoreksien, at mere vil have mere. Mindre. Og jeg synes, at hvis man læser et stykke tilbage på din blog, så kan man se, hvordan det langsomt kommer til at fylde mere. Bare lige lidt af gangen. Så jeg synes, det er en god idé at få hjælp, og det er godt, at du gør det!
SvarSletOg så er det fedt, at du sætter ord på dine tanker. At du er ærlig omkring planer om at kompensere osv., for det nytter nemlig intet at skjule det. Det er vejen frem! (for at gentage, hvad du selv har sagt til mig. Men det mener jeg det ikke mindre oprigtigt af :-))
Knus og god weekend.
Ja! Tak fordi du påpeger det. Det er så svært at se symptomer ved sig selv - og så nemt at se ved andre. Og du har ret. Før da jeg skrev blog, fyldte mad delen mindre fordi det egentlig gik ret godt. Jeg havde overskud til alt muligt andet... det vil jeg gerne igen...
SletJeg tror også, ærlighed er vejen frem. Ville bare ønske, jeg kunne omdanne ærlighed til handling :-)
.....Man kunne måske også argumentere for, at man, når man vælger at sige det højt i en blog, så har man valgt et meget ufarligt sted - uden konsekvenser. Er bloggen i virkeligheden et sted, der giver aflad for kompensationen? Mvh Stenen i skoen
SvarSletAflad.... ja, eller spejling. Se mig - jeg ER syg. Det er vist en blanding. Har ikke så meget behov for aflad. Jeg kompenserer så lidt, at jeg stadigvæk synes, det er okay. Før blev jeg bedømt syg pga vægten; det kan jeg ikke længere... nu kan jeg kun synliggøre det via maden
SletSender dig kærlige tanker på denne solskinsmandag og ønsker sådan for dig, at du finder modet til at tage kampen mod de destruktive tanker op- også i dag.
SvarSletTak - hvor er det sødt af dig :-)
Slet