onsdag den 10. april 2013

se! jeg kan stadigvæk tabe mig!


Jeg er ved at skrive min bachelor opgave. Den handler om den uformelle læring, der finder sted under leg og ageren med medier på folkebiblioteket. Det er rigtig spændende, og det er virkelig noget, jeg brænder for. Det er fedt endelig at lave en opgave om noget, der interesserer mig, fremfor kedelige tvungne opgaver om de organisatoriske ændringer på Århus Universitet… gaaaab J Nu trænger jeg dog til et lille break. Er helt træt i hovedet. Kan ikke koncentrere mig ret meget mere end en time ad gangen. Så er det godt, jeg har mange timer til min rådighed. Det er i hvert fald skønt med overspringshandlinger – og en yndlings en af slagsen er at blogge.

Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet, at Risskov har meldt tilbage, de ikke kender specialiserede privat behandlere, så min læge har lavet en henvisning derned til. Jeg er så træt af det. Det er pinligt, og jeg synes slet ikke, jeg er syg nok til et tilbud. Det vurderer de sikkert også. Det går jo stille og roligt. Måske en smule ned ad… men der er langt til bunden. Mangler virkelig lyst til at ændre! Det her er jo meget rart…. Så´n da. Udover mine tanker kredser alt for meget om mad. Går lidt i panik ved tanken om, det er svært at komme til at undlade mere mad, uden Viktor opdager det….

Aiiii! Går op for mig, mens jeg skriver, hvor umodent det er. Skal jo for pokker leve for min egen skyld – og spise rigtigt for min egen skyld. Og ikke for at undgå at få ”skæld ud”. Hverdagen er sgu blevet lidt dum. Sover til sent for at udskyde morgenmaden… resten af dagen går ud på at udskyde mad eller undgå den. Det er da dumt. Og så er jeg ikke syg??? Det er en kende ulogisk. Burde lave et løfte om, jeg ikke skærer mere ned, og jeg overlader mere bestemmelse til Viktor… Men tør jeg? Vil jeg? …. Måske vil jeg bare vente lidt endnu… bare… Hvad opnår jeg så ved det? Hvad er gevinsten? At vise behandlere at den er god nok.. jeg kan stadigvæk tabe mig… Det tror jeg. Synes vist stadigvæk jeg er dygtig, hvis jeg taber mig. Øv!

I weekenden får vi besøg til mad og drikke. Det vil jeg da meget hellere!

4 kommentarer:

  1. Jeg synes, det er fedt med dine egne reflektioner i sidste halvdel af indlægget. Du tænker netop over det - du ved godt, at det er sygt. Men anoreksien prøver bare at overbevise dig om noget andet. Sådan lyder det i hvert fald for mig.
    Jeg håber ikke, der er for lang ventetid på behandling.. Og så håber jeg, du kommer til at snakke med en, du kan holde ud at snakke med ;-))

    Kæmp og hæng i og knus til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er sjovt at læse, hvordan jeg får reflekteret, mens jeg skriver. Det er netop det, der gør, jeg synes, det er fedt at skrive blog :-)

      Pyha ja... hvis de mener, jeg har brug for hjælp, håber jeg godt nok, jeg får hjælp af en, jeg kan holde ud :-) Har sgu været igennem nogle fæ... :-)

      Slet
  2. Tillykke. Og det mener jeg. Mvh Stenen i skoen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ... jeg troede først, du skrev tillykke til min overskrift :-) Det gjorde du nok ikke... så tak

      Slet