Hvor ville jeg egentlig ønske, at jeg bloggede om alt muligt
andet end mad. Jeg synes desværre bare, det fylder alt i tiden. Alle mine
tanker omhandler mad, og hvordan jeg skal få tiden til at gå. Lever kun i
måltiderne, hvor jeg har ro for tankerne. Jeg spiser 6 gange om dagen og spiser
langsomt, så jeg bruger ret meget tid på mad, når jeg ikke tænker på det. Som om
mad er det eneste indhold. Jeg er selvfølgelig i haven og er aktiv med andre
ting, men det er kun for at få tiden slået ihjel mellem måltider. Alt bliver
nøje planlagt med henblik på spisetider.
Allerhelst planlægger jeg, så jeg kan
misse måltider. Jeg kan ikke spise udenfor de faste tidspunkter – eller jo det
kan jeg selvfølgelig godt. Men hvis jeg eksempelvis skal spise på cafe, og det
er lidt tidligere end vanlig frokost, så er jeg nødt til at springe
formiddagsmaden over for at få ro. Tanken om at Viktor kan finde på at købe en
eftermiddagskage skræmmer mig så meget, at
jeg laver omveje på vores gåtur, så vi undgår bageren. Jamen altså!!!
Det er sg da nu, jeg så skal sige, vi skal have en kage. Jeg tør ikke. I morgen
skal jeg til tandlæge til det helt store. Han har reserveret hele formiddagen
til mig (håber, det betyder jeg ikke er hjemme til formiddag…. ) – jeg tvivler
på, jeg kan spise noget den dag, hvis tænderne gør ondt – altså spise noget
udover yoghurt og flydende mad. Det betyder så, jeg er i underskud – så tør jeg
nok spise en kage onsdag…. Jamen – come on! Det er sgu da lige op ad bakke det
her. Jeg vil det ikke… og er alligevel panisk angst. Pyha. Skal altså kæmpe
imod.
Er ikke bange for at jeg skal tabe mig helt vidt… det spiser jeg trods
alt for meget til… men jeg er ked af, at maden stadigvæk fylder så sindssygt meget.
Jeg tager kampen op, gør jeg!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar