tanker om bekræftelse

Jeg læste et indlæg fra en anden blogger omhandlende bekræftelse. Det fik mig til at tænke, at jeg stadigvæk er så afhængig af omverdens bekræftelse af mig. Det er jo lige derfor, jeg er så påvirkelig af skole karakterer. Det er sort/hvid bekræftelse, der vil noget. Hele mit liv har jeg søgt bekræftelse – eller nok nærmere søgt at blive set. Mit første mindre fra skolen – ja faktisk hele barndommen – er, da jeg i børnehaveklassen klæder mig ud for at løbe ud og vise mig til pædagogerne. Jeg gør det flere gange i træk, og jeg kan til slut mærke/fornemme, de er trætte af det. Jeg kan bare ikke stoppe det. Er så afhængig af at blive set.

Evig higen efter at blive set sammen med ekstrem generthed grænsende til social fobi gjorde min ungdom rigtig besværlig. Jeg var passiv berømt/berygtet. Jeg ville jo bare ses. Jeg var stolt og lykkelig, når jeg blev kommenteret af andre – selvom kommentarerne var ret negative; jeg drak og horede i stor stil og klædte mig ret punket på. Alt for at blive passiv set. Turde ikke være aktiv pga genertheden.

På arbejde og studie blev jeg også set, fordi jeg var faglig kompetent. Jeg var aldrig mig selv på arbejde. Var så genert. Turde ikke holde pause med personalet, så jeg undgik pauser eller gik bare ud og røg med brugerne. Men jeg blev set, fordi jeg var dygtig. At de så intet anede om min person – det var ligegyldigt.

Nu skal jeg lære at blive set som mig selv. Jeg er god nok uden at være bag en masse roller. Jeg skal ikke være den dygtigste, tyndeste, mest outrerede. Jeg skal jo bare være mig selv. Bekræftelsen er i kærligheden til livet, verden og mine dejlige mennesker. Et tal kan ikke bekræfte noget som helst. Det kan kærlighed og gode oplevelser.

Hvor er det dejligt, at det er muligt at læse et indlæg, der sætter så mange gode tanker i gang J Så – tak til http://www.miss-fail.com/