tirsdag den 19. marts 2013

arrrrgggghhh!!!


Jeg er simpelthen ikke til fin brug i dag.. eller nogen brug overhovedet. Burde bare ligge under dynen og blive der hele dagen. I nat holdte kattene fest, så det er begrænset, hvad jeg/vi har sovet. I morges var jeg så sur og irritabel. Magter ikke lyde, besvær, lugte… intet. Dårligt humør. Det humør deler jeg jo gerne ud af… stakkels Viktor og stakkels alle andre! 
Jeg er så slem, når jeg er i det humør. Valgte at trodse kulden og cykle på biblioteket. Dernede blev jeg skide sur over, de ikke havde ledige Femina og Alt For Damerne. Jeg vidste godt, det var en irrationel vrede, men jeg kunne ikke styre den. Kunne ikke engang grine af det latterlige. Efter et par timer gik turen hjem igen. Stakkels de mennesker der vovede sig ind foran mig.
Godt tanker ikke er dræbende.

Efter frokost ville jeg i karbad. Bare ligge og nyde varmen, mens jeg læste. Men nej – skæbnen ville det anderledes. Da jeg åbnede for vandet, kom jeg til at slå den over på brus i stedet for hanen – ikke bare en gang… Næ nej – hele tre gange! Nu var jeg drivvåd og dræbende sur. Alt var våde ude på badeværelset. Så gad jeg da overhovedet ikke i karbad. Nej nej!!!

Lidt efter hørte jeg et brøl ude fra køkkenet. Det var Viktor, der var ved at male kaffe. Alt det nymalede kaffe lå i hele køkkenet. Der måtte vi begge bryde sammen af grin. Sikke en dag!!!

Ovenstående er selvfølgelig beskrevet med et glimt i øjet. Men der er alvor bag. Jegbliver bekymret for de der vilde humør udsving. Jeg kan jo sagtens nu, hvor jeg bare er hjemme og skriver bachelor. Jeg har masser af tid. Men hvad nu når jeg skal på arbejdsmarkedet igen. Så er der jo ikke plads til den slags off dage. Misforstå mig ikke – jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af det pulserende arbejdsliv igen. Men jeg er da også bekymret. Jeg har jo ikke arbejdet siden, jeg gik ned og kunne ikke længere klare at være pædagog. Det er altså mange år, jeg har gået hjemme-. Ved godt, jeg har studeret, men det er altså ikke helt det samme. 

Nå…. Nu drikker jeg min kaffe, og så begraver jeg mig med en bog resten af dagen!

1 kommentar:

  1. Øv øv.. Men det gode ved det hele er, at du ikke bærer nag bagefter! Du bliver altid god igén, og det er godt :-) Kan godt forstå din bekymring, men forhåbentligt har du også fået lidt mere styr på dine madtanker til den tid. Jeg ved godt, at det ikke som sådan er maden, der gør dig irritabel, og nu skal det hele heller ikke handle om mad. Jeg tænker bare, at kroppen og sindet måske er lidt mere i balance, hvis der ikke længere er den konstante magtkamp i hovedet :-)

    Knus

    SvarSlet