torsdag den 21. marts 2013

tungsind


Jeg synes godt nok, det er lidt op ad bakke i tiden – det der liv! Der er alt for koldt og gråt og trist både udenfor og i mit sind. Jeg er trist og tungsindig og galsindet. Jeg synes det hele er lidt uoverskueligt. Jeg tænker, det er fordi, jeg har for mange tanker på mad og det svære med det. Viktor forsøger at få mig til at ændre, men jeg har ikke lyst. Jeg synes, det er så svært – og ligemeget. Det er så meget nemmere at springe over, hvor gærdet er aller lavest – eller allerbedst snige helt udenom. Jeg gider ikke rigtig noget eller nogen i tiden.

Vi får endelig vores nye sofa i morgen. Burde være ellelykkelig. Er bare lidt nå-agtig. Mine forældre kommer også i morgen. Vi skal ud og spise – på en ny restaurant. Har lyst til at stoppe med at spise lige nu, så jeg kan spise med god samvittighed i morgen. Det gør jeg ikke. Spiser en del alligevel, fordi jeg skal.
Hader det her vintersløvsind. Giv mig sol og sommer!

I øvrigt – jeg er så ked af, jeg slet ikke får kommenteret jeres blogs. Jeg læser med og formulerer kommentarer i mit hoved. Jeg magter bare ikke lige pt at skrive. sorry

2 kommentarer:

  1. Det behøver du ikke undskylde - ordene skal jo heller ikke tvinges frem. Sender dig lidt lyse tanker og en masse knus :-)

    SvarSlet
  2. Ingen grund til at undskylde.. vi ved jo, du tager dem til dig:)

    Og hvor sej er du ikke lige, at spise alligevel til trods for du skal ud at spise i morgen!:)

    SvarSlet