Jeg er lige
kommet hjem fra lægen. Havde tabt mig igen. 400 gram. Ikke katastrofalt i sig
selv – men dog bekymrende. Specielt fordi mine tanker er så spiseforstyrrede. Mit
humør er også alt for påvirket. Er træt og depressiv. Lægen vil gerne hjælpe. Han
ville henvise til Risskov. Det synes jeg er for voldsomt. Er slet ikke så syg. Vi
aftalte, at jeg skulle kontakte Risskov og høre, om de kender en psykolog i
Randers og omegn, der har speciale i spiseforstyrrelser, der kunne være
behjælpelig til at få vendt det her dumme mønster, inden det går galt. Når jeg
har hørt fra Risskov, skal jeg henvende mig til ham, så han ved, om han skal
lave en henvisning til psykolog eller Risskov. Hvis det bliver psykolog, så vil
han henvise mig som værende deprimeret, så jeg kan få tilskud J
Men for fuck
da! Jeg er slet ikke syg/tynd nok til behandling. Det kan jeg slet ikke kapere.
Jeg skal være den sygeste, den tyndeste, den med de værste blodprøvetal hvis
jeg skal i behandling i Risskov. Så … håber, der findes en kompetent psykolog,
der kan give mig et spark.
Fik også nye
lykkepiller ved lægen – valdoxan. De skulle ikke være så slemme mod sexlysten. Til
gengæld var de eddermame slemme mod pengepungen! Nå… hvis jeg får lidt lyst
tilbage, så er de godt givet ud.
Sidder og falder
helt hen. Er så træt i tiden. Træt og ugidelig. Har svært ved at overskue noget
som helst. Min veninde kommer senere. Vi skal ud og gå en tur. Det er så fedt –
og jeg glæder mig…. Men jeg magter det næsten ikke. Kan græde ved tanken om, at
der også skal gøres rent og støvsuges og skrives mail og betales regninger.. og
… og… Viktor vil så gerne overtage, men jeg er heller ikke meget for at give
ansvar fra mig.
Nå… må
hellere lave et eller andet…
Tror du er sygere end du lige regner med kære Bettina. Det kan godt være dine tal og vægt ikke er kalastrofale, det skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, da jeg jo ikke har set dig, men det virker altså meget til, at du har brug for hjælp til at få vendt din situation. Du kan måske ikke selv se det, men det kan vi andre både din kæreste og læge. Så jeg synes helt bestemt, at du skal sige ja tak til hjælpen søde. Skriver kun dette af bekymring.
SvarSletHåber du trods alt får en Rigtig god påske.
Tak for din bekymring. Jeg synes, det er svært at vurdere, hvor syg man er. Da jeg var helt vildt undervægtig og havde skæve tal, var det mere legalt at erkende, jeg havde brug for hjælp. Nu synes jeg bare, jeg burde tage mig sammen.
SletGod påske :-)
Kan godt forstå du synes det er svært at skulle vurdere, hvornår man er syg nok. Men for mig at se, så handler det ikke om hvor langt man er nede i vægt eller hvor skæve tal man har, det handler mere om, hvordan man rent psykist går og har det, og for mig at se, så har du haft det bedre, end du går og har det nu, hvilket du jo også selv skriver.
SletDet kan godt være, at dine pårørende siger til dig, at du bare burde tage dig sammen, men det kan være nok så svært i din situation. Jeg ved jo selv hvor hårdt du kæmper.
Tag imod hjælpen hurtigst muligt, om det så er fra Risskov eller psykolog, så tag imod, du fortjener det <3
Og stenen i din sko kunne ikke være mere enig. Jeg tror desværre ikke, at psykolog er nok. Tag imod henvisningen til Risskov. Du ER syg.
SvarSletTroede ellers, stenen i skoen var forsvundet. Men det ser ud til, den blot er blevet mindre :-) Hvorfor tror du ikke, en psykolog kan hjælpe? Personlig erfaring - eller?
SletJa. Med mindre du finder en psykolog, som har speciale inden for anoreksi, vil jeg til enhver tid vælge Risskov, som ud fra min egen personlige erfaring yder en langt mere målrettet indsats - som batter. Og forresten: Det lyder meget anorektisk og i øvrigt helt, som jeg lød, da jeg var mest syg af anoreksi, at sige, at man ikke er syg, men bare skal tage sig sammen og spise........
SletJeg er virkelig glad for at høre, at der bliver sat gang i noget behandling. Jeg kender godt tanken i forhold til, om man nu også er syg nok til behandling, tynd nok, dårlig nok. Selvom det jo i virkeligheden slet ikke er dét, det handler om. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg tænker Risskov som bedste alternativ, eller en psykolog. Men jeg håber i hvert fald det bedste :-)
SvarSletTak :-) Ja, jeg tror også, det er okay med behandling... selvom jeg jo ikke synes, jeg som sådan er syg. Skal jo bare spise :-) Men det er nok godt at få det vendt, inden det går helt galt.
SletTak for dine tanker :-)
Jeg går ved en psykolog i Randers.
SvarSletHun er super dygtig og er et utrolig godt menneske.
Jeg har ikke anoreksi, men ved at hun har speciale i blandt andet anoreksi.
Jeg tror dog et besøg på Risskov vil gavne dig mere end en psykolog - du har brug for et mere intenst forløb .. bare min mening..
http://nemesis-lifeisabitch.blogspot.dk/