Er ved at farve hår… igen. Det er tredje gang i dag. Håber, mit hår bliver siddende. Ellers må jeg lege Sinead O´Connor. Ville nu godt beholde noget af mit hår. Har altid farvet mit hår – eller i lange perioder affarvet det. Nu er jeg så gammel, at det ikke fungerer med en dårlig farvning. Da jeg var ung, var det cool nok med orange hår – eller lilla. Det er det så ikke længere :-)
Er en gammel en efterhånden.
Da jeg farvede mit hår tidligere i dag, blev det lille/gråt. Ligesom Kelly Osbourne… eller Dame Edna. Aldersmæssigt ligger jeg imellem de to :-)
Vi endte med at have en super hyggelig aften ved veninde og hendes mand. Jeg fik en lille skid på, da jeg drak både vodka og baleys. Ganske underholdende. Når jeg er lidt fuld, så betyder kalorier ikke det store. Det er først dagen efter, den dårlige samvittighed kommer snigende.
Svigerforældre kom med othello lagkage dagen efter. Det smagte godt! Ja, det gjorde det sgu. Desværre betød et stykke lagkage, at jeg måtte kompensere ret voldsomt med de andre måltider. Noget mærkeligt noget. På en måde er jeg selvfølgelig glad for, jeg rent faktisk er i stand til at spise lagkage som almindelige mennesker. Men på den anden side er jeg ked af, det er så angstprovokerende for mig at spise det, at jeg er nødt til at springe andre måltider over. Det er så mærkeligt. Jeg ved jo godt, kaloriemæssigt er det ikke det værste at spise et stykke lagkage… men jeg betvivler sandheden. I mit hoved bliver et stykke kage pludselig til 1500 kcal… helt skørt og irrationelt egentlig.
I øvrigt sidder jeg lige i solen og nyder varmen fra den. Det er bidende koldt ude – men herinde er der dejlig varmt :-)
Haha, Dame Edna! Jeg kan se det for mig :-)
SvarSletJa, det er noget mærkeligt noget med det kage. Jeg kan også "sagtens" spise kage i de perioder, hvor jeg tager mig den frækhed bare at skære ned andre steder. Men når jeg følger planen, så er det straks noget andet. Så bliver kagen meget farligere...
Knus til dig - her skinner solen også ind på mig. Eller nu er den efterhånden ved at gå ned - men det gjorde den i formiddags :-)
Heldigvis ligner jeg mere mig selv igen :-)
SletJeg kan godt huske, at vi faktisk begge var gode til at spise "forbudte" ting - når bare vi kunne kompensere. Vi lærer nok at gøre det rigtigt en dag. Det er i hvert fald en lettelse, at det kan lade sig gøre - altså at spise "forbudte" ting. Det gør, jeg føler mig mere normal end før, hvor jeg altid spiste noget andet, når andre spiste kage og den slags.
Ja, det er lige præcis også det, jeg synes er svært. Det føles mere normalt, når man spiser det samme som de andre. Og så er det stadig bare ikke helt godt, når man så alligevel kompenserer bagefter. Det er virkelig til at blive snotforvirret af, synes jeg. :-)
SletAlkohol er et rigtig godt middel til at give slip på sin SF-kontrol, men desværre ikke holdbar i længden.
SvarSletMens jeg var i behandling plejede jeg at joke med, at de burde arbejde sammen med AA... men det synes de ikke var helt så morsomt;)
Det er ikke alle behandlere, der har lige god humor :-) Man kunne erstatte spiseforstyrrelse med alkoholisme i en periode... så var der da anderledes behandlingsmuligheder :-)
SletJeg bliver gang på gang så imponeret over din indsigt. Jeg tror og håber på, at du en dag bliver i stand til at slippe de spiseforstyrrede tanker. At du må blive fri. <3
SvarSlet