om grådighed

I aften skal Viktor og jeg besøge min rigtig gode veninde og mand. Vi skal spise derude og overnatte. Jeg skal altså både spise til aften, hygge med chips og drinks og spise morgenmad derude. 

Ydermere får vi besøg af svigerforældre i morgen; og de medbringer kage. Jamen! Jeg tog mig selv i at dagdrømme om maveinfluenza i morgen – så kunne jeg slippe. Ærgerligt med de tanker, fordi jeg jo rigtig gerne vil. Jeg elsker at besøge veninde. Det er så hyggeligt og rart…. Jeg gør det selvfølgelig – besøger dem altså… ikke ligger mig med maveinfluenza J

Trangen til at kompensere på forhånd er allerede til stede. Jeg gør det kun en smule… før i tiden havde jeg intet spist. Det gør jeg nu.. det er da fremgang. Jeg havde godt nok håbet, at jeg i dag efter så lang tid ude af systemet var blevet mere rask. Så rask at maden fyldte meget mindre. Det gjorde den altså også engang. I starten da jeg fulgte planen ret godt. Der var af og til dage, hvor tanker om mad var ikke eksisterende. Det er svært at tro på i dag.

Læste noget af min journal igennem tidligere. Fra inden jeg blev indlagt. Der vil jeg ikke tilbage til. Alligevel vejede jeg pludselig en bolle af og fik dårlig samvittighed over, den vejer mere end rugbrød. Ville smide den ud. Gjorde det ikke. Spiste den og følte mig grådig, fordi jeg spiste efter min lyst!

Grådighedsfølelsen er tilstede. Pludselig får jeg cravings efter usund mad – de cravings har ellers ikke været en del af mit liv. Jeg ved jo godt, de kommer, fordi jeg spiser for lidt og for restriktivt. Alligevel skræmmer det mig. tænk hvis jeg en dag ikke kan stå imod og følger dem…. Tænk om jeg købte en chokofant af lyst… ikke fordi det var mellemmåltid… bare fordi jeg havde lyst. Tanken skræmmer mig.. Den dag det sker – og det gør det!- så er det jo fordi, jeg er normal… og har et normalt forhold til mad. 

Medmindre jeg køber 20 og æder dem alle af grådighed…