Der er liv :-)

Nu er det da vist på tide, jeg får skrevet et lille hej. Det er utilfredsstillende, at mit sidste indlæg omhandler, jeg stopper i Risskov, og så skriver jeg ellers ikke mere.

Jeg kan med glæde berette, at jeg jo er startet på mit nye arbejde. Det går over al forventning. Det er som om, jeg er kommet hjem. Jeg stortrives og er glad! Jeg har travlt. Rigtig travlt. Men det går godt. Mit humør kan godt følge med.

Angående spiseforstyrrelsen - jeg er jo ikke lige blevet rask så´n bare lige. Men jeg har det bedre. Mit fokus har skiftet, og jeg tænker ikke så meget på mad og krop. Eller - jeg tænker i hvert fald ikke så meget på min krop. Før mærkede jeg på min mave adskillige gange i løbet af en dag. Nu gør jeg det måske hver 2. dag. Det er rart. Ydermere er jeg begyndt at gå i shapewear undertøj. Så mærker jeg ikke min mave, og det er faktisk godt!
Med hensyn til spisning så er jeg jo på vedligehold. Det går okay, synes jeg. Jeg prøver at overholde min kostplan på arbejde. Det går egentlig fint. Der hvor det bliver svært er, når der sker noget anderledes. Når der er rundstykker til morgenmøde. Når der er kage til eftermiddag eller til møde. Når der er sandwich til frokost. I de tilfælde har jeg en tendens til at kompensere og lade det anderledes mad fylde alt, alt for meget. En eller to pebernødder kan pludselig blive til et helt mellemmåltid. Der skal jeg altså virkelig passe på. Et måltid er et måltid. En pebernød eller to er udover!
Jeg går til vægtkontrol ved min læge hver 14. dag. Sidst havde jeg tabt ½kg. På onsdag skal jeg vejes igen. Tror jeg har tabt mig igen... i følge vores egen vægt 1-1½ kg. Hvis det er tilfældet, må jeg øge min kostplan. jeg går jo en masse på arbejde.

Men - summa summarum: Jeg har det bedre, end jeg har haft det længe. Jeg trives og er glad. Jeg har overskud. Jeg kan sige fra, når der bliver for travlt. Jeg er glad og tilpas! Min krop er okay, og det er jeg også :-)

Jeg ved ikke, om jeg fortsætter med at skrive blog. Nu må vi se.
Tænker på jer alle og følger jeres blogge, selvom jeg ikke lige får skrevet til jer. Men I er i mine tanker!

Afsluttes i Risskov

Altså – lovede jo at skrive efter besøg i Risskov i torsdags, men jeg har haft travlt. Havde fødselsdag fredag og skulle selv til fødselsdag lørdag.  Men bedre sent end aldrig.

Da jeg skulle vejes torsdag, var jeg mentalt klar til at veje målvægt. Jeg havde mailet diætist med forslag til vedeligeholdelseskost. Så viser vægten sgu for lidt. Havde tabt mig 500 gram. Så nu er der 1 kg endnu L Og hvad værre er – de afslutter mig! Det er sgu surt. Jeg havde virkelig håber på, jeg kunne få hjælp til vedligehold. Jeg har været på vedligehold to gange og begge gange har jeg tabt mig så meget, jeg skulle på øgning igen. Nu er jeg så all alone… Snart i hvert fald. Har en tid mere med gruppen, da det åbenbart er meget vigtigt at sige farvel. Derudover har jeg en tid mere ved psykolog, så vi kan afslutte. Vi skulle egentlig have afsluttet i torsdag, men snakken gik J Jeg er ikke helt, helt afsluttet. Hvis jeg kommer på målvægt og holder den i 3 måneder, så er jeg velkommen tilbage til det der KOP gruppe. Ved sgu ikke. Er lidt øv over det hele. Tror godt, jeg kan klare det.. men det er sgu lidt skræmmende at stå alene. Specielt nu hvor alle mine tanker er beskæftiget med nyt arbejde og projekt. Der er altså ikke så meget plads til mad. Ville godt have hjælp til at få gode nye vaner på arbejde. Jeg er jo heldigvis ikke helt alene. Viktor skal nok støtte op. Det skal nok gå.

Ellers alt vel herfra J Er stadigvæk totalt lykkelig over at skulle starte på arbejde til november!

Er her endnu :-)

Det er længe siden. Jeg har egentlig ville skrive længe, men mit hoved har været fyldt op af mange ting. Allervigtigst – jeg har fået arbejde! Randers bibliotek søgte en børne bibliotekar. Jeg vil rigtig gerne arbejde dernede, så jeg sendte en ansøgning, selvom jeg jo ikke er helt færdiguddannet endnu. Kort fortalt kom jeg til samtale – og fik jobbet! Trods manglende erfaring. De har selvfølgelig set på min pædagog uddannelse og vurderet, jeg kan bruge meget derfra. Så fra 1. november er jeg både børne bibliotekar på fuld tid og studerende på lige så fuld tid. Det bliver hårdt! Men jeg kan gøre det. Det er jo min drøm! Jeg føler mig glad og priviligeret.

Hvordan det kommer til at påvirke min måske fremtidige behandling i Risskov, ved jeg ikke. Jeg skal jo måske afsluttes – og måske ikke. I onsdags var der mestringsgruppe som vanlig. Der havde jeg taget de rigtige 500 gram på, og så var der jo kun ½ kg tilbage. I morgen skal jeg ned til psykologen og høre, hvad de har aftalt på konference. Måske bliver jeg afsluttet – måske får jeg en chance mere. Men jeg skal også lige have styr på ny vagtplan. Jeg kan jo nok ikke holde fri hver onsdag for at få behandling. Min drøm er, at jeg kan fortsætte de individuelle samtaler lidt tid. Jeg er topmotiveret stadigvæk… eller hvis jeg skal være ærlig, er alt med spiseforstyrrelse totalt trådt i baggrunden, og det ved jeg jo godt er farligt. Det er vigtigt, jeg får gode vaner fra start på biblioteket angående maden. Jeg skal spise! En bibliotekar står meget op og går meget, så jeg ved godt, der er nemt at falde i og ønske at tabe sig bare lidt. Det vil jeg ikke.

Jeg er omtrent på målvægt, tror jeg. Jeg synes, jeg er tyk. Det er lidt svært at vænne mig til. Men jeg forsøger at sige, det er okay. Min krop er okay. Jeg har et godt liv. Masser af kærlighed; det er sgu da vigtigere end at passe bukser i størrelse 34.

Måske afslutning i Risskov

Så er jeg måske ved vejs ende i Risskov. Efter at have øget fint et par uger, var der vejedag i onsdags, og der havde jeg så ikke taget på. Jeg skulle være nået målvægt, men jeg mangler stadigvæk 1.3 kilo. Det er jo bagateller, men de havde jo advaret… Nu må jeg afvente og se. Indtil videre har jeg stadigvæk en tid i mestringsgruppe på onsdag og tid ved psykolog om 14 dage. Mon ikke jeg kan fortsætte, hvis jeg når målvægt? Jeg håber det faktisk. Jeg er kommet rigtig langt, og jeg ønsker at komme længere.

Jeg er ved at konfrontere min frygt mod at mærke sult og lyst. Det har jeg aldrig turdet før! Så jeg er kommet et godt stykke, synes jeg. Men vægten er jo vigtig. Jeg ved det…. Skal nok få øget det sidste, så jeg kan komme på vedligehold. Er faktisk lidt nervøs for at skulle holde vægten. Nu har jeg i over to år skulle tage på. Det vil sige jeg var forholdsvis sikker, hvis jeg bare spiste lidt under vægtøgning. Men ved vedligehold er det anderledes. Derfor vil jeg gerne have støtten i Risskov. Nå, vi må se, hvad de siger. Uanset hvad så kæmper jeg videre!

Var til koncert i lørdags med Viktor i Herning. Vi så Peter Gabriel. Ret fed koncert! Vi spiste ude hele dagen og overnattede på hotel med buffet om morgenen. Eddermame skræmmende – men det gik godt! Jeg spiste fint anderledes mad og følte på intet tidspunkt, jeg mistede kontrollen, som jeg ellers altid er bange for.

Mandag var min veninde og jeg i Ålborg hele dagen. Vi spiste ude 2 gange. Det gik godt! Om aftenen var vi til koncert med Michael Falch! I love him J

Da jeg var ved psykolog, udtrykte hun bekymring over mit aktive sociale liv. Mens jeg har været i Risskov denne gang har jeg været ude og rejse et par gange, været til tre koncerter, sovet på hotel og spist ude en del gange. Hun var bekymret for økonomien i det og om jeg flygtede. Det er vildt morsomt, at hun ser mig sådan. Jeg er jo bare en totalt kedelig sofakartoffel J Men lige i denne periode har jeg været mere aktiv socialt, end jeg har været de sidste mange år. Jeg kunne berolige hende. Jeg har penge nok, og jeg flygter ikke… i hvert fald ikke ret meget…. J

Jeg har lynende travlt, men jeg ta´r den med ro!

Sikke en travl uge. Jeg synes, jeg går fra at lave nul og niks til at lave en hel masse. Bare det at skulle noget hver dag, det er faktisk hårdt! I går måtte jeg lægge mig med ondt i hovedet efter skole. Det var et mareridt at tage med offentlig transport og have det skidt. Men udover travlhed så har jeg det godt!

Jeg vat i styringsgruppernes i onsdags. Det var ret fint! Jeg er kommet rigtig langt i min behandling. Der er mange ting, der er blevet meget lettere. Bare det der med at gå ud og spise – det er faktisk okay! I morgen skal vi til koncert og overnatte på hotel bagefter. Det er altså rigtig mange måltider udenfor hjemmets trygge rammer. Selvom det selvfølgelig er lidt svært, så er det ikke i nærheden af at være så angstprovokerende som det har været. Jeg fortalte om det i gruppen, fordi jeg synes faktisk, jeg er ved at være en succes historie, og det vil jeg gerne dele.

Det er sjovt en forskel der er at spore fra sidst, jeg var i gruppe. Der var jeg slet ikke klar til at være et forbillede, som de andre der havde gået der længe. Jeg ville være den dårligste stadigvæk. Fik det så dårligt hvis en behandler sagde: ”Bettina du kan jo fortælle, om det ikke bliver nemmere med tiden.” Det magtede jeg bare ikke. Ville ikke være god! Måske anoreksien der bestemte det. Nu må jeg godt være god. Det er okay at komme med håb til andre. Samtidig er det også okay at erkende, at der stadigvæk er ting, der er svære.

Det er svært at blive ved med at fastholde motivationen måltid efter måltid. Andre mennesker springer jo over i ny og næ, hvis de er mætte. Den luksus kan jeg ikke tillade mig… endnu J

Frokost på Graceland

I går kom mine forældre på besøg.  Vi skulle på shopping inden frokost. Ren hygge. Vi fik besøgt en masse forretninger. Så var det tid at finde et sted at spise. Desværre var det af en eller anden grund temmelig besværligt i Randers midtby en lørdag eftermiddag i kulde. ”Vi serverer ikke mellem 14 og 17”. ”I kan godt spise her – men så er det udenfor”. 

Det endte derfor med, vi aftalte at tage ud på Graceland og spise. Min mor havde tidligere luftet ideen for Viktor. Hun mente dog ikke, jeg ville spise derude. Stor var hendes glæde, da jeg senere sagde, jeg havde LYST til burger. At lysten primært fremkom af det faktum, jeg havde sprunget formiddagsmad over og derfor havde brug for ekstra, behøver jeg vel ikke at nævne :-)

 Ud på Graceland med os. Der er en Diner, der serverer amerikansk mad, og det har fået ret fine anmeldelser. Klokken var efterhånden over 15.30, så jeg var faktisk blevet sulten! (Ja – vildt!) Jeg bestilte en almindelig burger med coleslaw og fritter. Den kom. Den var stor. Bøffen var stor. Brødet var hvidt. Pomfritterne mange. Damn! Men ved I hvad? Jeg spiste hele burgeren og lidt pomfritter, og det er den bedste burger, jeg nogensinde har fået. Den smagte virkelig godt! Jeg formåede endda at sige det, mens vi spiste. Jeg nød den! 

Jeg var mæt efter burgeren. Viktor og stedfar ville have dessert. Min mor ville have kaffe. Jeg ville først ikke have noget. Men efter lidt tænketid besluttede jeg at få en bananmilkshake. Jeg vidste, jeg ikke ville være hjemme til eftermiddagsmad, så det var en god beslutning. Og jeg kan rigtig godt lidt milkshakes. Og den smagte virkelig godt! Sådan! Ingen dårlig samvittighed. Kun glæde over en god dag i godt selskab.

Da vi kom hjem, kunne ingen af os spise aftensmad. Det er jo helt normalt... men jeg ved jo godt, det ikke var perfekt i forhold til vægtøgning. 

Havde jeg nu ikke skulle vægtøge, havde det været perfekt. Men – det er okay, synes jeg, fordi jeg også er ved at være et sted i min helbredelse, at alt det andet også betyder en del. Fokus skal væk fra maden, og jeg er på vej. Skal bare lige tage de sidste par kilo på, så er jeg fri! 

Min mor og jeg på Graceland

Forkølet!

For første gang i mange år er jeg blevet forkølet. Det er altså helt mærkeligt. Mens var tabte mig og var undervægtig, var jeg aldrig syg. Jeg havde heller ikke høfeber mere. Min krop var totalt lukket af for alskens sygdomme. Nu er jeg så blevet forkølet. Det er jo sundhedstegn. Så selvom det er mega irriterende og besværligt at være småsyg, så er det tegn på, jeg er på rette vej! Kroppen er da forunderlig. Tænk den er så klog, at den holder igen med at bekæmpe infektioner og lignende. Måske er det det samme der har gjort, jeg ikke har fået menses endnu. Kan være det er det næste, der kommer. Det er okay! Jeg er jo en kvinde.

Jeg har lidt svært ved min krop i disse dage. Føler jeg er kæmpe stor. I dag i stramme cowboybukser og kort trøje. Opdagede jeg har former. Altså lår og røv! Skal jeg vende mig til. jeg har lange ben og går i høje støvler… så ser det/jeg faktisk okay ud! Pyha – vist første gang ever, jeg har  turde sige det.

Jeg var i Risskov i går. Havde taget 800 gram på. Nu har jeg så 3 uger til at øge med de sidste 2 kg. Det kan/skal jeg! Min psykolog ordinerende mig en ugentlig drink med kæresten J Det er da god stil! Så en af dagene skal vi nyde en eller anden drink!

Jeg vil det her! Det er smadderhårdt og angstprovokerende, men jeg vil det! I går i Århus skulle jeg have formiddagsmad. Normalt skipper jeg det, når jeg er på farten, så behøver jeg det jo ikke…. I går købte jeg et mega stort gulerodsbrud i Salling, og jeg spiste det hele! Jeg var ved at smide det ud flere gange og var også tæt ved skraldespande, men jeg spiste det – og jeg kompenserede ikke! Hvis jeg skal lykkes med at øge 2 kg på kun 3 uger, er jeg nødt til at give det en skalle. Det er nu, jeg skal kæmpe, men kampen er gavnlig for resten af mit liv!

skal da bevæge mig!

Jeg synes, det er lidt hårdt i dag, at jeg intet skal lave. Jeg skal ikke ud i haven, fordi det regner rigtig meget. Jeg skal ikke gå en lang tur, fordi det regner. Jeg har ingen energi, så jeg kan ikke give mig i kast med de store rengørings sysler. Jeg har lige gjort badeværelse rent; det var ikke nogen fornøjelse. Er træt og ustruktureret. Kan heller ikke koncentrere mig om at påbegynde noget skolerelateret arbejde. Det er heller ikke nok. Jeg vil bevæge mig. Får dårlig samvittighed over at sidde stille og øge i vægt. Vil allerhelst løbe rundt og lave en masse motion. For jeg vil tage vægt på i muskler – ikke i fedt. Vil være stram og fin. Ikke slasket. Jeg er 38 år, hvilket besværliggør den del med at være stram og fin. Ydermere er min krop præget af, jeg har været tyk i mange år, så min hud er ikke videre stram og spændstig. Den er slasket. Jeg hader slasket. Viktor siger, jeg er blevet pænere. Huden er mere fyldt ud. Han ser den som værende mindre slasket, tror jeg. Jeg kan bare huske, da jeg var skind og ben, der var ikke meget, der slaskede.

Prøver at finde ud af, hvad det her egentlig handler om. Der er nok i virkeligheden andet på spil. Stress måske. Måske nervøsitet over en fremtid, hvor jobbet ikke er sikkert. Fik afslag på ansøgning i øvrigt. Er kommet mig over det, selvom det var hårdt. Tog til Kreta og fortrængte det :-) 

Den kloge Krokudulle har introduceret et begreb for mig: pseudomentalisering. Har ikke stiftet bekendtskab med begrebet, så jeg vil læse lidt om det, før jeg giver mig i kast med det store foredrag. Men ganske kort fortalt er det noget med, at man på en klar og præcis måde kan snakke om sine problematikker. Men – det føles ikke. Altså man kunne vel lige så godt tale om en andens problemer. Der sker altså ingen handling. Det er jo mig! Jeg snakker og ved alt. Imponerer behandlere med min indsigt og mine løsningsforslag, men jeg ændrer intet. Det er selvfølgelig groft forenklet, men det er en interessant vinkel, som jeg vil undersøge. … Og det gør jeg nu. Mens jeg sidder på min slaskede flade røv! For det er okay at motionere hjernen i stedet for kroppen på en rengfuld søndag!

Minus 700 gram

Så er det ved at være tiden at skrive lidt igen. Jeg er rigtig dårlig til at få skrevet. Jeg vil rigtig gerne, men jeg er faktisk lidt stresset i tiden. Det er hårdt at starte på skole igen. Ikke fordi jeg er der særlig meget – eller laver særlig meget, men virkeligheden trænger sig på. Jeg drømmer om en uge mere et varmt sted. Men det er jo nok ikke løsningen på sigt, selvom det virker fristende bare at flygte.

Var i Risskov i onsdags. Skulle jo have øget med et kilo. Havde så i stedet for tabt mig 700 gram. Nok ikke så overraskende. Fik jo ikke helt nok mad på Kreta. Tror sgu egentlig, at spiseforstyrrede er det eneste folkefærd, der IKKE tager på, når de er på ferie J Der var ikke meget tid til at tale om det. I det hele taget er der ikke meget tid i gruppen. Behandlere siger, man skal tage sig tiden, fordi MAN jo er lige så vigtig som de andre. Jeg er enig.. og dog. Jeg ved jo godt hvad jeg skal. Og jeg ved også, hvor det gik galt. Men det er jo kun et par gange om året, man skal på ferie, så der er jo egentlig ikke behov for at tale så meget om det. Altså – nu skal det ikke lyde som om, jeg er totalt utilfreds med gruppe behandlingen. Det er jeg faktisk ikke. Men jeg synes, de har puttet rigtig mange ting ind i de par timer, vi har sammen. Det er lidt overkill… efter min ydmyge mening. Ja ydmyg! Når jeg læser mine gamle journaler igennem fra CFS er det et overskyggende element, at jeg virker devaluerende overfor behandlingen. Og ja – det var/er jeg sgu nok. Men jeg vil have det bedste! Måske bruger jeg for meget energi til at spekulere og brokke mig. Men det skal jo for pokker give mening. Jeg vil ikke spilde min tid.

Hov… sikke en masse ævl. Jeg ville egentlig bare påpege, at jeg denne gang IKKE brokker mig over behandlingen, fordi jeg magter sgu ikke at få at vide, jeg devaluerer behandlingen. Det er okay. Behandlingen er okay, og jeg kan godt klare det.

Jeg er godt inde i kostplanen igen. Jeg følger den, og jeg skal nok tage det sidste på. Motivationen er i top. Jeg vil noget andet! 

Fra 28 grader til regn...

Jeg fatter ikke, at jeg i går morges spiste morgenmad i 28 graders varme på Kreta, og i dag sidder jeg og bæverfryser på skolen i pisseregnvejr! Ja, ja… man kan ikke være lige heldig hver dag J

Jeg havde en suveræn god ferie på Kreta. Det var så godt! Hotellet var fint med lækre pools, hvor Viktor og jeg muntrede os. Vi lejede bil i tre dage. En fed cabriolet. Jeg er jo ret angst for at køre. På Kreta kører de som sindssyge, og vejene er i dårlig stand, og der er masser af bjerge. Altså ret farligt og meget voldsomt for min angst. Jeg besluttede dog, at angsten ikke skulle bestemme! Viktor er en god chauffør, så jeg kunne godt føle mig rolig. Den første dag skulle vi køre langt, og jeg var faktisk ret bange. Vi holdte ind på en strandcafe og købte en jordbærdrink til mig. Alkohol dæmpede mine nerver tilstrækkeligt, og det var mere okay at køre bil J Alkohol er godt. Normalt drikker jeg kun for at blive fuld. Har ingen stopklods. Men på Kreta formåede jeg at nyde en drink flere aftener og nyde at blive lidt bimmelim af den.  

Så – det gik okay med at køre bil. Anderledes gik det i store byer med mange mennesker. Jeg magter det simpelthen ikke. Det er vist bare mit livsvilkår. Og det er sgu egentlig også i orden. Man kan jo have masser af gode oplevelser udenfor storbyerne.

Og maden… Ja, jeg skulle jo følge planen, men det er altså umuligt i den varme! Jeg spiste 3 måltider om dagen. Prøvede at fylde ekstra på om morgenen, hvor temperaturen var okay. Frokost var som regel salat. Til aftensmad serverer grækerne både gratis forret og dessert. Bare et stykke brød, noget snaps og et lille stykke kage eller vandmelon til dessert. Så – jeg spiste ikke vildt lidt…. Men heller ikke meget. Drak jo så lidt alkohol og fik lidt kalorier af den vej J Jeg ville så gerne bevise, at jeg godt kunne tage på ferie i en uge og stadigvæk tage på. Måske er det ikke lykkes. Det er svært at vide, hvad der er godt, og hvad der er knap så godt. For mit humør, velvære og forhold til Viktor var det klart godt at tage af sted. For behandling af spiseforstyrrelse måske knap så godt.

Hej fra Kreta

Jeg er her alts[ endnu :-) Hurtig hilsen fra Kreta, hvor jeg og Viktor nyder den skonne sol. Har varet her i 5 dage. Skal hjem sondag. Har en skon ferie/ Nyder solen, livet og naturen. Hej igen

her er den så - kostplanen :-)

Forleden var der en, der spurgte til min kostplan. Den skriver jeg gerne ned. Der er intet hemmeligt eller skamfuldt over den. Den er på 11.500 KJ og er beregnet på, jeg skal øge med 500 gram om ugen. Den er selvfølgelig lavet til min højde og drøjde.

Morgen:        3 dl A38 1.5%

                      1 dl fibersund

                      15 mandler

Formiddag:   1 grovbolle med syltetøj og en stor gulerod eller 2 stk knækbrød med smør og 4 skiver kødpålæg og 1 frugt eller 2 gulerødder.

Frokost:         5 halve skiver rugbrød med smør og pålæg fra alle grupper og noget grønt – tomat eller          lignende. På hver halve rugbrød skal der en af grupperne på. Der skal være 2 fra gruppe  eller 4.

                      Gr. 1: 1 skive pålæg

                      Gr. 2: 1 skive torskerogn, laks, 2 spsk. hytteost, rejer eller tun

                      Gr. 3: ½ æg, 1 spsk. makrel eller ½ fiskefrikadelle.

                      Gr. 4: ½ banan eller ½ avocado, figenpålæg eller 2 spsk. majonæsesalat.

                      2 dl letmælk.

Eftermiddag: 1 grovbolle med smør, nutella og pålægschokolade eller 4 kiks.

                      1 frugt

Aften:            Mad efter tallerkenmodellen. (4 store kartofler eller 2½ dl kogt ris/pasta eller 100 gram brød + ca 125 gram kød + 1 dl sovs, eller 2 spsk almindelig dressing eller 1 spsk grøn pesto eller 15 mandler + salat eller kogte grøntsager svarende til 2/5 af tallerkenen.)

Senaften:       1 grovbolle eller 4 kiks eller riskiks med chokoladeovertræk.

                      1 frugt

                      2 dl skummetmælkkakao.

Lørdag aften: 200 gram slik.

Det er den i grove træk. Jeg har selvfølgelig variationer. Eksempelvis kan jeg om eftermiddagen vælge en gammeldags isvaffel. Aftensmad kan også være ½ pizza (yeah right :-) )eller 1 rullekekab.

Håber, den kan være til inspiration. 

Umiddelbart ser det jo ud af meget mad, men der skal ikke mange svinkærinder til, før jeg taber mig af den. Jeg har erfaret, man skal faktisk spise en del for at vægtøge! 

Jeg har lært at sætte pris på min kostplan. Det gør, jeg føler mig tryg!

FØLG PLANEN var mit mantra, da jeg var indlagt :-)

Gris på gaflen

I går var jeg til terapi for første gang efter statusmødet. Jeg var godt parat. Havde udfyldt spisedagbøger og øget i vægt. Jeps – havde øget lige præcis 500 gram. Så er man da dygtig J Vi havde en rigtig god samtale. Vi gik igennem min kost den forgange uge og opdagede, at min kost måske ikke er så godt sammensat og alsidig, som er godt for kroppen. 4 dage havde jeg fået rugfler til aften. Det er altså voldsomt meget kulhydrat – og ikke meget stivelse. Kan godt være kalorietallet er passende, men det er jo ikke nok.

 I rigtig lang tid har jeg ikke lavet aftensmad – altså den rigtige slags. Vi har levet af rugbrød og andre nemme løsninger. Det er slut nu. Der skal gris på gaflen. Eller i hvert fald både kød og grøntsager. Jeg synes, det er godt, vi har aftalt det. Nu gør jeg det. Jeg gør det rigtige, fordi det er aftalen. Jeg skyndte mig at fortælle til Viktor, vi skulle have rigtig aftensmad igen. Han blev glad J I går fik vi hakkebøf med kartofler og sovs! Jo jo – der skal ikke mangle noget. I aften er menuen boller i karry.

Jeg fik i øvrigt at vide, hvad de havde aftalt på konference angående min fremtidige behandling. Jeg får de næste 6 uger til at tage de sidste kilo på. Dernæst er der 6 uger med vedligehold. Så skal jeg være uden behandling i 3 måneder for at vise, jeg kan holde vægten. Hvis det lykkes (og det gør det!!!) – så har de noget gruppebehandling, jeg kan komme i. Det er et fint og overskueligt tilbud. Jeg er klar. Jeg synes, det er et privilegium at få behandling igen, så jeg har tænkt mig at benytte mig af det – på den rigtige måde. Jeg vil jo det her. Jeg gider ikke længere bekymre mig så meget over mad. Der er jo en verden derude, der er meget federe end min lille cirkel med mad og kalorier. Så – jeg er klar!

All we need is just a little patience....

Fordømte ventetid! For den da hvor er jeg dårlig til at være i venteposition. Jeg sendte jo min ansøgning til Randers bibliotek, hvor der var ansøgningsfrist i fredags. Jeg var klar allerede fredag kl. 12 til at høre, om jeg skulle til samtale! Forestil jer lige, hvor lang min weekend og de sidste dage har været. Magter virkelig ikke at vente mere. Viktor siger, jeg skal slå det ud af hovedet; jeg kan alligevel ikke gøre noget. Det er jo logik for burhøns, men hvordan pokker slår man noget ud af hovedet, der fylder så meget?

Ca. hver andet minut tjekker jeg mail. Det på trods af, at hvis jeg får en mail, så viser min telefon det. Hvis der intet ikon er på mobil, så er der ingen mail. Igen – logik for burhøns. Men ikke for mig. Hvad nu hvis alligevel? Så jeg tjekker igen og igen. Måske sender de svar med posten…. Så jeg tjekker posten jævnligt. Hvis der har været post en gang, så kommer han nok ikke igen senere. Logik for burhøns. Men ikke for mig. Nej, nej – jeg tjekker postkassen med jævne mellemrum.

Damn! Al min energi bruges på at vente. Der er kommet 500 ansøgninger. Femhundrede!!! Det er til 5 stillinger – men alligevel. Det er eddermame mange. Hvordan skal de få øje på mig i mængden? Og – så er der lige det der med, jeg endnu ikke er færdiguddannet…. Så – hvis jeg ikke får stillingen, så er alt håb ikke ude. Jeg bliver jo færdiguddannet om ½ år. Men jeg vil bare så gerne. Vil rigtig gerne have stillingen – og vil rigtig gerne have det der selvtillidsboost. Skrev over Facebook til en bibliotekar og spurgte, om de vidste, hvornår der ville komme svar. ”I løbet af ugen håber jeg J” lød svaret. Nu er ugen altså snart gået. Let me know!!!

Det her blev et lidt aparte indlæg. Har også andet på hjerte, så jeg tror, jeg opretter endnu et indlæg. To på en dag? Det er i sandhed nye tider J

den vægt - den vægt

Endnu et indlæg om vægten. Utroligt at et tal skal styre mit liv på den måde. Eller – tallet styrer faktisk ikke så meget mig mere; men jeg bliver bedømt på det. Hvis jeg har taget på, så er det flot – endda selvom jeg fortæller, jeg ikke følger planen. Hvis jeg taber mig, så er det galt, selvom jeg fortæller, jeg følger planen. Jeg bliver mistænkeliggjort – og det kan jeg jo godt forstå… til dels. For – jeg lyver ikke, og jeg har ikke løjet gennem mit forløb. 

Jeg drikker ikke vand før vejning og den slags. Jeg laver ikke alle mulige anorektiske krumspring, som jeg plejer.

Nåmen, forleden i mestringsgruppe havde jeg øget med 700 gram. Super godt gået. Masser af anerkendelse. Har faktisk endda fulgt planen – så det er jo godt. 2 dage senere skulle jeg så til noget statussamtale. Så var vægten gået 400 gram ned. Altså – et vægttab på 400 gram på to dage. Det er jo ikke realistisk! Men… det første kvarter af samtalen gik med at undre sig over min vægt. Hallo! Jeg siger jo, jeg ikke forstår det. Jeg forstår heller ikke, når den stiger 300 gram på en dag. Men der bliver ikke stillet så mange spørgsmålstegn ved det. Argghhh!!!! 

Heldigvis skubbede psykologen vægtkurven til side, og så talte vi mere generelt. Og det var godt! For dælen hun er en kompetent dame, psykologen. Hun formår at nå ind, hvor jeg virkelig mærker mig selv. Vi talte om det sædvanligt – jeg er en god kompetence at have i gruppen, fordi jeg kan mange gode råd til de andre. Men jeg glemmer nok mig selv lidt…. Eller det gør jeg! 

Jeg forklarede, at grunden til jeg kommer med gode råd er, at jeg er på en måde længere i forløbet end de andre. Jeg har siddet med alle tankerne før. Jeg kender de gængse råd. Jeg ved meget mere om sygdommens væsen end de andre, fordi de er nydiagnostiserede. Derfor vil jeg jo gerne være sød og rar og dele ud. Og sørge for alle har det godt. Og udfylde pinlige pauser. Og kommentere og anerkende…. Og alt muligt andet. Alt det gør, at det er rigtig svært at nå ind til MIG. Jeg kan jo alt! Psykolog påpegede, at det måske i virkeligheden var mig, der var mest syg, fordi jeg faktisk har været syg i lang tid, og mine problematikker er svære at få has på. BUM! 

Summa summarum – det endte med at blive et godt statusmøde, hvor der kom nogle ting frem, som jeg faktisk ikke selv var helt klar over. Det er godt. Det bliver godt! Jeg er klar til de sidste 4 kilo!

Tanker om arbejde

Jeg har lige færdiggjort to ansøgninger til stillinger som bibliotekar. Det er drømmestillinger. Der er dog et lille bitte men. De er allerede fra 1/10, og jeg er jo først færdig med min uddannelse i januar 2014. Jeg håber, de vælger at overse den lille detalje og lader mig i det mindste komme til samtale. Jeg tænker selvfølgelig også, at det nok bliver hårdt at arbejde 37 timer om ugen samtidig med, jeg færdiggør min uddannelse. Bare tanken om at arbejde 37 timer om ugen er hård. 

Jeg har jo ikke arbejdet så meget i…. 6 år vel efterhånden… eller lidt mere. Var jo sygemeldt 1½ års tid, inden jeg begyndte på skolen. Selvom jeg har gået i skole i over 4 år nu, så har nogle af mine semestre jo været små, fordi jeg har været en del sygemeldt, da jeg var indlagt. De semestre jeg har fulgt de sidste par år, har jeg måske været afsted et par gange om ugen. Resten af tiden har jeg arbejdet hjemme. Selvom jeg har arbejdet en del hjemme, er det jo ikke helt det samme,

MEN – jeg vælger at være positiv og optimistisk og tro på, jeg kan klare fuldtidsarbejde, mens jeg gør mit projekt færdig. Jeg arbejder i gruppe i det sidste halve år, og det er vist godt nok, selvom jeg normalt ikke magter at arbejde i gruppe J Det skal nok gå. 

Tanken om at komme ud og arbejde er i hvert fald motiverende og gør det nemmere at spise efter planen. For ja – jeg holder ved endnu. 

Vægttab

Easy comes – easy goes. Det er en sandhed, jeg kan nikke genkendende til. De sidste gange til vejning har jeg jo øget så fint – endda uden at følge planen helt J I den sidste uge har jeg så haft blod på tanden og været topmotiveret. Jeg har fulgt planen uden at snyde. Og så har jeg tabt mig et kilo på 1 uge. Min krop giver altså ikke mening… eller det gør den jo nok alligevel. Jeg vidste jo godt, at vægtøgningen den sidste tid har været sær, forstået på den måde jeg ikke har spist nok til at øge. Måske er det min krop, der er ved at være i orden – altså der er måske noget cyklus i gang. Er i hvert fald ikke bekymret over vægttabet. Det er bare et lille bump på vejen. Intet problem. Det gode er, at jeg følger kostplanen! Det er sgu længe siden, jeg har fået banan til frokost og kakao til senaften.

Var til terapi efter vejning ved Lola 2. Eftersom det kun var gang nummer to, var jeg spændt på, om hun kunne leve op til mit førstehåndsindtryk. Det kunne hun heldigvis. Hun er altså en kompetent dame. Hun udtrykte selvfølgelig bekymring over vægten. Snyder jeg mon? Men da jeg fik hende forklaret, at jeg var ærlig tog vi udgangspunkt i det og havde en rigtig givende og god snak. Det er altså guld værd. Vi talte om, hvad jeg forbinder med at være helholdsvis tyk og tynd. 

Jeg har jo gennemgået noget af et personlighedsskifte. Var at være introvert, genert – grænsende til social angst, B-menneske, sofakartoffel, bekymret er jeg nu udadvendt, har ikke problemer med at være social, A-menneske, aktiv og rimelig ligeglad med, hvad andre tænker. Alt det første forbinder jeg med at være tyk – og de sidste hænger så sammen med at være tyk. Og vi ved jo alle, at alt over BMI 17 er tyk J Så tror da pokker, jeg er bange for at tage på. Hvis jeg tror, jeg vender tilbage og bliver mit gamle usikre jeg. Sort og hvid! Må finde de smukke farver, der ligger imellem.

Summa summarum – jeg er stadig top motiveret til at tage på og fortsætte den gode udvikling. .. selvom jeg er død nervøs for mi morgen, hvor vi skal have gæster til spise og druk. Mad, is, chips og drikke kalorier i rom…. Pyha! Potentielt angstfremkaldende…. Men jeg gør det, fordi jeg vil, og fordi det er fedt!!!

Stadig inde i kampen

Det går stadigvæk godt. Det er svært at vælge rigtigt hver gang, og det er voldsomt angstfremkaldende at drikke kalorier igen. Mælk og cacao. Har endda købt den rigtige cacao – og ikke den sukkerfrie, som jeg godt kunne være fristet til J

Men jeg vil den her gang. Vil de sidste kilo i mål, så jeg kan prøve at stabilisere. Nu har jeg skulle tage på de sidste tre år. Havde vist en uge eller to med vedligehold, men jeg tabte mig så grundigt, at det var øgning igen. Og så blev målvægt sat i vejret. Så ingen vedligehold til mig… Men nu vil jeg! Jeg gider ikke lade maden styre mit liv. Jeg vil og kan så meget andet.

Anoreksien trækker i mig. Det er helt vildt. Forleden valgte jeg at købe en dårligere kvalitet smør, fordi der var lidt færre kalorier i. Altså! Jeg er begyndt at læse en masse om anoreksi på Instagram. Hallo! Tæller ikke kalorier som sådan… men jeg drømmer om at købe light produkter og gulerødder J Jeg gøre det ikke. Jeg vælger rigtigt!

Jeg håber, det er de sidste krampetrækninger, inden den giver helt slip. 

vægtøgning

I går var jeg i mestringsgruppe. Havde faktisk øget med 1 kg på de 14 dage siden sidst. Det er skisme da imponerende. Nu er jeg så en kende nervøs over at følge min kostplan helt. Hvis jeg øger rigtigt uden at spise helt nok, hvad pokker øger jeg så ikke med, hvis jeg spiser det hele? Jeg har besluttet mig for, det må komme an på en prøve. Jeg er nødt til at følge planen. Det har jeg jo sagt. I øvrigt var det okay med Risskov, at jeg følger den gamle plan. De stiller sig dog lidt tvivlende om, hvorvidt jeg er i stand til det. Jeg tror på det.  Jeg er stadigvæk topmotiveret. Dog kan jeg godt mærke, det er svært i dag. Jeg spiser det, jeg skal. Men jeg har stor trang til at bevæge mig.

I denne sommer har jeg ikke bevæget mig nær så meget, som jeg plejer. Det er godt! Meeen – det er sgu lidt hårdt alligevel. Kan godt mærke, hvordan det trækker i mig at cykle en masse – eller gå lange ture. Jeg gav lidt efter i dag og cyklede en lang tur…. Efter at have gået en tur med Viktor.

Det vigtigste for mig lige nu er altså, jeg er motiveret. Og jeg er ikke ved at dø over det ekstra kilo. Synes mine kraveben er mindre tydelige. Men det er sgu egentlig okay. Er for gammel til, det er charmerende med alt for udstående kraveben. Så det er sgu okay. 

besøg ved diætist

Sikke en god modtagelse mit indlæg om mine tal fik. Jeg er virkelig taknemmelig for alle kommentarerne. 

Den støtte jeg får herinde er altså uundværlig!

Tak

I dag var jeg ved diætist. Har jo den her fine kostplan, hvor jeg skulle kunne øge 500 gram om ugen. Den har jeg jo finjusteret lidt med tiden, så det er blevet en vedligeholdelsesplan J Det går jo ikke mere. Ændres skulle den. Diætist fik mig med på at ændre den ret meget. Mit udgangspunkt var ellers, at jeg skulle følge den igen. Det motiverer mig at være i Risskov, så med Viktors hjælp skulle det være muligt. Men diætist mente, vi skulle ændre vildt meget. Alle mine krumspring blev noteret – og så blev der ellers puttet meget mere mad på! Jeg magter ikke mere mad.

6 kiks og frugt til eftermiddag! 2 hele rugbrød til senaften! Brød og 2 frugt til formiddag! Ekstra frugt til morgenmad. 

Pænt nej tak!

Så – nu er jeg motiveret til at følge den gamle plan, så noget fik jeg da ud af besøget. Viktor mukker lidt og mener, jeg skal følge den nye, fordi den gamle var jo åbenbart for svær. No way. Nu er der købt ind, så jeg kan følge den gamle – så frem med mælk til frokost, kakao til mellemmåltiderne og banan og majonæsepålæg til frokost. Jeg er så meget inde i kampen igen! Jeg er motiveret, fordi jeg selv har valgt. Jeg gør det, der føles rigtigt.

-          Det er så skønt atter at være i stand til at skrive disse positive indlæg fremfor alt det, jeg ikke fik, og hvor svært det hele er. Jeg er på igen!

Vægt og BMI

Efter laaaang tids overvejelse har jeg besluttet, at jeg vil skrive et indlæg om mine tal. Det er noget, jeg har rigtigt svært ved. Jeg bryder mig ikke om at tænke på min vægt. Min BMI skræmmer livet af mig. Det tal jeg skal op på, skræmmer livet af mig. Det er nemmere for mig at forholde mig til og fortælle, at jeg skal øge så og så meget.

Der er to ting, der taler for, jeg skal ligge forholdsvist højt i BMI: min alder og min forhistorie som overvægtig. Jeg ved det jo godt.

BMI er et tal, der er lavet efter middelværdier. Bredden af normalvægtig er derfor stor. Det er altså normalt at ligge både lavt og højt. Så langt så godt. Da jeg var overvægtig, drømte jeg om at have et BMI på 25. Nu synes jeg, det er ekstremt højt.

… og jeg lister rundt som katten om den varme grød. Der skal tal på bordet! Jeg er nødt til at sige tallene højt, så jeg kan undgå, de skræmmer mig så meget.

Here goes. Lige nu vejer jeg 63,7 kg. Min målvægt er 68,5 – med sejlrende fra 67 – 70. Jeg skal dog ramme de 68,5, inden jeg må leve efter en vedligeholdelses kostplan. Min BMI ender på… pyyh… skal lige regne det ud… 23,2. … Det er tallet. Jeg skal altså forholde mig til, jeg skal veje 68,5 kg og have en BMI på 23,2.

Damn, det er angstprovokerende. Jeg tror, det er derfor, det er så svært at øge i vægt. Jeg har jo en sund vægt… udover jeg ikke har fået menstruation endnu, og mine knoglers tilstand bliver værre. De to ting indikerer, jeg skal ligge højere i vægt. Men for pokker! Det er svært at anerkende, min krop er undervægtig, når nu den er indenfor normal BMI.

Nå.. nu er tallene ude. Lad nu være med at spørge efter min højde. Den har jeg ikke lyst til at dele. Og jeg ved godt, den er nem at finde ud af ved at regne mit BMI ud…. Fuck det! Jeg er 171 høj. Så er alle tal ude. Jeg håber, det bliver nemmere for mig at anerkende dem. Jo mere de siges højt, jo nemmere er det… håber jeg. 

om angst

Min kolonihave er mit fristed. Jeg er så glad for at tilbringe tid derude. Jeg behøver ikke okse rundt og lave alt perfekt. Jeg kan sagtens bare tilbringe dagen på langs i min hængekøje.

Forleden opdagede jeg, at der var et par æbletræer, der var halvt visnede. De så ikke pæne ud. Svigerfars dom var svamp – uhelbredelig. Jeg lavede et opslag på Facebook, at hvis man ville fælde dem, så var der gratis brænde. En tidligere veninde hoppede på, og hendes mand ankom med maskinsav og alskens sager. Det var godt, det gik så stærkt, fordi når jeg har opdaget noget forkert, så skal det ordnes lige nu!

Han sms´ede mig dagen efter, at han var taget hjem fra haven, fordi jeg havde et hvepsebo i hækken, og han var blevet stukket flere gange. Jeg blev totalt angst. Viktor og jeg var ved at se et længe ventet tv program, men jeg kunne slet, slet ikke koncentrere mig. Jeg var angst, og jeg anede ikke hvorfor. Senere talte jeg med Viktor om det, men jeg kunne slet ikke finde ud af, hvorfor jeg var så bange og utryg. Min krop føltes forkert og dirrende.

Jeg googlede hvepsebo – og så kom erkendelsen til mig; jeg var angst, fordi noget ukendt og utrygt havde invaderet mit frirum. En lettelse at finde ud af det! Når jeg er angst, kan jeg ikke spise. Jeg føler mig skamfuld og forkert. Så jeg var ekstra lettet over at erfare, hvorfor jeg var angst. Nu kunne jeg spise igen – og tage affære. Når jeg har handlemuligheder, så er det okay. Så kan jeg godt være utryg, men når ikke, jeg kender problemet og dermed løsningen, så panikker jeg. Nu er det okay – og haven er atter mit trygge fristed!

God vægtøgning

Der er sket en forandring. Jeg kan mærke, jeg er kommet ind i kampen igen. Jeg tror faktisk, jeg har accepteret, jeg skal spise nok og øge min vægt. Det er rart at have det fokus fremfor at følge spiseforstyrrelsens regler. Det er MIG, der bestemmer! I hvert fald de fleste gange J

Vi var til Grøn koncert i går. Det var en god oplevelse. Sol og glade mennesker. Sidst jeg var til Grøn koncert var i Aarhus for tre år siden. Der var jeg ret undervægtig. Jeg kan huske, der var flere der kommenterede mit udseende. Overhørte blandt andet denne her rammende bemærkning: ”Jeg vil godt nok hellere veje lidt for meget end at se sådan ud!” Tak for kaffe! Da vi var afsted sidst, måtte vi tage tidligt hjem, fordi jeg frøs så voldsomt. Der regnede meget og var koldt.

Men i år var en anderledes mere positiv oplevelse. Det var virkelig hyggeligt. Jeg brugte meget dum energi på at tænke på mad og se andre spise og tænke, om jeg skulle eller ikke skulle.. eller skulle. Nogle gange glemte jeg helt at lytte til musik. Jeg formåede heldigvis at bryde de der dumme tanker ved at sige, at nu skulle vi spise. Jeg fik jo ikke rigtig nogle af mine mellemmåltider, så da jeg mærkede, tankerne fyldte for meget, købte jeg en rulle chips, som vi delte! Det er sgu da stort. Og jeg har det faktisk slet ikke dårligt over det i dag. Ingen angst og ingen tanker om grådighed. Selvfølgelig en masse tanker om kompenserende adfærd, men indtil videre klarer jeg at holde planen!

I øvrigt – sidst jeg blev vejet, havde jeg øget med et kilo på 14 dage. Jeg havde ikke regnet med det, fordi jeg ikke syntes, min mave var blevet større! Whaaaaat!
Det er eddermame fremskridt. Normalt gætter jeg rigtigt, når jeg skal vejes. I hvert fald hvis jeg har taget på, så synes jeg, min mave er vokset enormt meget.  Men denne gang have jeg helt fred med min mave om morgenen, så det var for første gang nogensinde rart at have taget et kilo på. Jeg vejer et usynligt kilo mere J

Rugbrød med riiiigeligt smør :-)

Sikke nogle travle dage. Godt jeg har ferie, fordi ellers var der da slet ikke tid nok. Sommeren er her jo, så jeg har travlt i haven, samtidig med jeg har ageret hjælper for Viktor, der har fået sine øjne opereret. Det er så sejt. Han skal ikke bruge briller eller linser mere. Utroligt hvad en operation – og penge! – kan gøre J Dejligt for ham. Det har betydet, vi har været en del i Århus.

Så – overordnet en travl men god tid. Jeg har det faktisk helt godt J Det er smaddersvært at spise efter planen, men jeg forsøger… så´n da. En del af mig forsøger rigtig hårdt, mens en anden del af mig higer efter at tabe mig – eller i det mindste spise restriktivt. Men jeg holder ved. Jeg forsøger i hvert fald. Forleden smurte Viktor mine rugbrød som aftalt. Synes godt nok der var meget smør på… men det gled ned.

 I dag har vi fået en stor gammeldags is. Normalt vælger jeg sorbet is for at spare lidt kalorier. I dag valgte jeg med lysten! Fik en kugle med italiensk cookies is og en med after eight – OG guf med chokoladesmag J Sikke en sød omgang. Men det hele blev spist. Prøver at undgå det der med at levne. Det er så dumt. Tit sidder jeg under hele måltidet og planlægger, hvad jeg skal levne. Hallo!!!

Nå.. ikke meget fra mig i dag. Vil bruge lidt tid på at læse op på blogs. Det er lang tid siden. 

Tanker om kroppens størrelse

Totalt dejlig dag i dag! I går – rigtig dum dag. Var slet ikke oppe af sofaen. Havde hovedpine. Vi skulle have været i byen, men den gik ikke. Det er pudsigt. Når man er psykisk ustabil, så bliver et hvert fysisk symptom nøje gransket. Havde jeg mon hovedpine, fordi jeg ikke magtede at være i byen med dertil hørende drikkelse og måske spise? I think not. Den var vist reel nok. Har været stresset det sidste stykke tid, så det er nok derfor. Så noget andet psykisk udløste måske hovedpinen… anyway… I dag er det bedre J

Viktor og jeg var nede og se Beach Handball. Der blev afholdt EM her i Randers. Vi ville bare lige ned og snuse. Det endte med, vi så semifinalen mellem Tyrkiet og Danmark. Vi vandt J ret underholdende kamp. Jeg havde travlt med at studere deres kroppe. Det var jo unge, sunde og veltrænede mennesker. Jeg må ikke sammenligne mig med dem! Min krop er 38 år og derfor ikke i nærheden af at skulle ligne deres. Det slog mig, hvor forskellige de så ud. Jeg tror, alle kroppe er ens – mere eller mindre. Altså – enten er man tynd eller tyk. Hvordan kan man så være tynd, når der er nogle, der er tyndere end mig? Giver ikke mening.. men det forklarer nok bedre mit forhold til min krop. Altså. Det jeg ville frem til var egentlig, at det var sundt at se de forskellige kropstyper. 

Vi er ikke alle ens! 

Og det er godt nok!

Her er lige et hurtigt billede af mig i haven forleden, da der var mega koldt

mig og Mads Mikkelsen

Længe siden. Har været på ferie. En uge på den fantastiske ø Mallorca. Rigtig god ferie! Så skønt med en uge væk fra alle rutinerne. Maden var selvfølgelig totalt svær; men det var svært på en anden måde. Jeg spiste eksempelvis morgenmad fra buffet. Jeg fik både pandekager og omelet. Og nutella J Det er jo fint. Men – så blev de andre måltider lidt sværere, og jeg kom til at levne en del. På den anden side klarede jeg et måltid på Mac Donalds; om end jeg levnede en del. Det er ikke nemt med alle de udfordringer. Men vi havde en rigtig god ferie – og det er det vigtigste i første omgang.

Lidt stemningsbilleder…

Fra Sankt Hans hvor jeg rent faktisk spiste det nylavede snobrød :-) Og det smagte godt - specielt med lidt pålægschokolade i.

Totalt smukke Mallorca

Og så lige det bedste billede :-)

Jeg synes, det er svært at være startet i behandling i ferien. Risskov holder jo også ferie – eller psykologen gør i hvert fald…. Og så er det altså næsten som at være foruden støtte. Det er jo ikke rigtig startet op… og det er ikke kontinuerligt her i starten. Jeg føler, vi selv skal klare strabadserne her  i starten, og det kan vi jo for pokker ikke… så havde jeg ikke søgt hjælp. Jeg har lige spist formiddagsmad for første gang i laaaang tid. En ambivalent fornemmelse. Det er jo vejen frem!

startet i behandling

Længe siden. Der er sket en del J Er startet i Risskov. Mærkeligt at være der igen. Bryder mig ikke om det. Jeg er flov over min vægt. Ville gerne veje meget mindre, når jeg nu skal vejes dernede. Det er altså svært. Skammer mig over, jeg tror, jeg er syg, når nu vægten siger noget helt andet.

Nå… startede i onsdags i den der nye mestringsgruppe. Pårørende var med, så vi var en del. Først havde vi undervisning i fysioterapi omhandlende de der skide holdningsøvelser. Jeg har jo været igennem det hele forfra og bagfra… så… Viktor syntes, det var lige langhåret nok J Derefter var der så gruppe, hvor vi udfyldte papir med mål og udfordringer for den næste uge. Derefter var der runde, hvor vi talte om udfordringer og vægt. Vi have vel 3 – 4 minutter hver. Slet, slet ikke nok. Dog meget motiverende at høre om de andres kampe og sejre. Så skulle vi spise – eller først lige en runde og vise vores mad frem og sikre, der var nok. Masser af snak om pålæg i gruppe 1, 2, 3 eller 4. Sgu lang tid siden jeg har hørt tun omtalt som gruppe 2 J

Så blev der spist. Derefter en hurtig runde hvor de pårørende havde ordet i 20 sekunder hver. Normalt er det patienterne der lige kort skal fortælle, hvordan det var at spise.

Alt i alt 3 timers totalt komprimeret behandling. I min optik alt for meget på så kort tid. Som om de ville en masse – og det er fint, men jeg tror bare, det er mere vigtigt at gå i dybden med færre ting. Ja, ja… nu har jeg kun prøvet det en gang, så jeg må hellere vente med at fælde min dom endnu.

Dagen efter mødte jeg min terapeut for første gang. Jeg var meget spændt. Jeg har før haft problemer med at samarbejde med terapeuter på grund af manglende kemi – eller tillid til deres faglighed. Så – jeg var pænt nervøs. Det er bare så vigtigt, at det svinger. Og det gjorde det, det svingede! Terapeuten er en kopi af Lola fra Go´ morgen Danmark. Hende er jeg ret vild med. Heldigvis J Så jeg har gode tanker om vores fremtidige samarbejde.

Så.. på med arbejdshandskerne og øg i vægt! De mener, jeg er ambivalent i min motivation for behandling J Det er vist rigtig nok. Vil gerne gøre det rigtige… tage på… Men vil også rigtig gerne dyrke det syge og bare tabe mig… Men jeg gør det rigtige!!!

Tyk...

I dag er det lidt svært at være i min krop. Jeg synes, den er så stor. Føler mig tyk.

Vi holdte fødselsdag for sønnike i går. Det betød franskbrød, hindbærsnitte (der smagte skide godt!) og rullekylling til aftensmad. Spiste en stor del af den.

I dag kommer den dårlige samvittighed så. Kan da godt være, jeg var sej i går, men i dag har jeg lyst til at bevæge mig hele tiden. Var egentlig ikke så´n helt bevidst om det, før Viktor satte ord på det for mig. der havde jeg så brugt 1 time på at feje vores gård, grave hul til tørrestativ, skifte sengetøj og var på vej i haven for at klippe hækken…. Altså! Jeg vil faktisk rigtig gerne noget andet. Altså det vil jeg! Jeg er bare så bange for at lave ændringer.

Jeg har jo aftalt med Risskov, at jeg skulle indføre formiddagsmad igen. Det lykkes et par gange – men så var det på bekostning af eftermiddagsmaden. Jeg ved det jo godt. Jeg ved jo godt, at jo længere jeg går ned, jo sværere er vejen op igen. Jeg ved det med alt min fornuft. Jeg ved det hele – lige indtil jeg er foran maden. Så tager følelserne over, og jeg panikker.

Alt i mig higer efter at tabe mig. Få lov at studere kalorieindhold. Blive høj over for lidt indtag. Mærke maven bliver fladere. Lårene mindre. Knoglerne tydeligere og tydeligere. Fuck det! Det er jo en afhængighed. Tænk at trangen til at leve restriktivt kan have så stor magt. Akkurat som trangen til en smøg eller en drink. Bare en mere. Bare et kilo.

Ja, ja… tanker er heldigvis ikke handlen. Jeg vil noget andet. Har så meget kærlighed og lykke i mit liv. Det vil jeg ikke miste. Vil kæmpe nu. Vil se de der dæmoner i øjnene, der gør det så fristende at tabe mig.

Så – farvel dårlige samvittighed over madindtaget i går. Og goddag til den gode samvittighed der virkelig forsøger at spise efter planen!(Håber, denne motivation holder, når jeg skal spise aftensmad)

dagens tal

Atter er jeg blevet bedømt på et tal. Det er utroligt, hvor meget et tal kan betyde. Et tal!!! Bachelor eksamen. Var blevet ret nervøs. Jeg skrev jo min opgave, hvor jeg havde det rigtig skidt. Kunne ikke overskue andet end et par timers skrivning om dagen. Og det holdt endda hårdt. Havde derfor lidt svært ved at bedømme kvaliteten af min opgave. Turde nok heller ikke tro på, den var god. Men den var god. Eksamen gik godt. jeg fik 12. Det kan jo ikke være bedre J Min underviser roste mig meget efterfølgende og anbefalede, jeg skrev en artikel til vores fagblad om indholdet af min bachelor. Det er da smigrende J

Udover vellykket eksamen så var jeg jo i Risskov forleden til den helt store undersøgelse. Jeg er sund og rask – udover min puls stadigvæk er alt for lav. Den er 42, hvilket jo er højere, end den plejer… men ikke høj nok. Endnu et tal der fortæller om mig. Læge mener, det er fordi, jeg stadigvæk er i underskud rent ernærings- og vægtmæssigt. Jo jo. Jeg skulle vejes efter frokost, da lægen først havde tid der. Det magtede jeg simpelthen ikke. Ville jo ikke turde spise eller drikke før vejning. Jeg sagde det til behandler, der mente, det var ret spiseforstyrret! Jeg fik dog lov at blive vejet af sekretæren J

Blev ringet op af behandler i dag. Jeg skal starte allerede i næste uge. Der startes ud onsdag med gruppe, og torsdag er det så møde med behandler. Desværre kan jeg ikke beholde min gamle behandler. Det er lidt øv – så skal jeg jo til at lære en ny at kende, denne skal vinde min tillid osv. Det er så et tre måneders forløb, hvor jeg skal øge 500 gram om ugen. Derefter kan jeg så fortsætte i KOP gruppe, tror jeg, det hedder. Det var jo også planen sidst, men der nåede jeg jo aldrig målvægt.

Det var ordene for i dag… eller dagens tal J

haveterapi.

Det går godt! Det er den første tanke, der falder mig ind, når jeg overvejer, hvad jeg skal skrive. Det går faktisk godt! Jeg har rimelig med overskud, og jeg stornyder det fine vejr. Jeg bruger masser af tid ude i haven, og det er smadderdejligt. Jeg får forberedt eksamen, læst bøger og revet ukrudt op ad jorden J Alt sammen dejlig terapeutisk. Ved ikke, om det kun er mig, det virker for… men den der natur den kan altså noget i forhold til mit sind. Jeg er noget nær lykkelig ude i haven. Det gør mig ikke noget, at der er masser af larm fra hækkeklippere, hunde og græsslåmaskiner. Jeg nyder bare at være J

Min venindes mand har fordyrket tomat, peber og agurkplanter til os. De står nu fint i drivhuset. Jeg har plantet jordbærplanter, radisser og gulerødder. Alt det kunne man godt forestille sig, kunne give noget stress og præstationsangst. Men ikke ved mig utroligt nok. Hvis det lykkes, er det fint; hvis ikke det lykkes…. Ja, så prøver jeg næste år. Det er meget atypisk mig. Normalt er jeg jo totalt mål fremfor procesorienteret. Men ikke i haven. Det er altså fedt at opleve.

Jeg har  hørt fra Risskov igen. De vil gerne hjælpe mig. Allerede på mandag skal jeg til forundersøgelse. Det er så lige 6 timer…. Pyha. Men det bliver godt at få lidt hjælp, håber jeg. Det er sgu lidt svært stadigvæk det der mad. Jeg skal virkelig overbevise mig selv om at få spist. Det er så skamfyldt i tiden. Vil være ked af at komme til Risskov og berette, at det er super nemt at spise. Totalt ambivalent – I know. Men det er bare flovt, hvis det går nemt… så behøver jeg jo ikke deres hjælp. Jeg skulle jo indføre formiddagsmad igen. Det er gået nogenlunde…. Men det har så betydet, at eftermiddagsmaden er gledet ud. 

Og – så er der øget fokus på kalorier. Altså jeg tæller dem ikke som sådan, men jeg læser vareinformationer. Hvis en slags knækbrød har 55 kcal i en skive – og noget andet har 35, så kan jeg ikke vælge det med 55 kcal. Det er dumt. Men det er bare nemmere at spise det med færre kalorier med okay samvittighed, når jeg ved, jeg har valgt det med mindst energi. Altid have lidt under. Bare lidt. Ved godt, jeg fodrer anoreksien… men jeg elsker den tryghed, der følger med.

Nå.. nok om mad. Det er kedeligt og ligegyldigt.. så´n da J Vigtigst er det, at jeg har det godt. Mit liv er rart. Solen skinner, og det er skønt. Og så har vi fået bestilt sommerferie. Mallorca – here we come :)

75 kg fedme eller slankhed

Jeg tror ikke, jeg har skrevet herinde, at jeg var til knoglescanning. Det viste sig så, at det der negative tal er blevet større. Så – nu har jeg forstadier til knogleskørhed i både ryg og hofter. Før var det kun ryggen. Så – jeg SKAL altså have taget de sidste kilo på OG jeg skal have menstruation igen! Længere er den jo ikke.

Det er sjovt, som tal skifter betydning afhængig af, hvor man er i livet. Da jeg var tyk, mente jeg, den perfekte vægt for mig ville være 75 kg. Hvis jeg bare vejede 75 kg., så var min lykke gjort. Og faktisk – da jeg ramte det tal på min kur, da var jeg glad. Jeg syntes, det var så fantastisk. Følte mig slank og smækker! Nu er jeg ved at gå til i angst over det høje tal J Altså – min målvægt er ikke 75 kg. Jeg kom bare til at tænke over, hvor meget ens synspunkt ændrer sig afhængig af konteksten.

Ellers trives jeg i disse dage. Jeg har jo afleveret bachelor og skal til eksamen i næste uge. Tiden har jeg derfor brugt i haven. Det har været så skønt J Desværre har det betydet, jeg har lagt et par dage med migræneagtig hovedpine. Har altid lidt svært ved at klare solen… men jeg elsker jo at være ude i den. Faldt i søvn i hængekøjen lige i middagssolen… Men udover hovedpinen gav det en fin kulør i ansigtet.

Lørdag var vi ved veninde og mand. Vi grillede og drak lidt romJ Maden var – og er stadigvæk svær. Jeg prøver at få det, jeg skal…. Men det holder hårdt. Jeg forsøger at sætte ord på det, så jeg kan få hjælp, når det er svært. Mine tanker planlægger hele tiden, hvordan jeg skal skære ned og undvære, men jeg prøver at lade være med at reagere.

Jeg har det meget bedre. Medicinen virker igen, og jeg kan atter holde kattens miawen ud med et smil. Det er rart med overskud igen!